Projektering - Linietab ved fundamenter
Anvendelse
Fundamenter anvendes i alle typer byggerier og har til formål at sikre overførsel af kræfter fra den overliggende konstruktion til jorden.
Konstruktion
Fundamenter udføres som oftest ved en kombination af pladsstøbt beton og midtisolerede letklinkerblokke.
Alternativt kan fundamentet støbes i en præfabrikeret polystyrenform.
Konstruktionsvarianter
|
Tung ydervæg |
Tung ydervæg og trægulv på strøer |
| Let ydervæg ![]() |
Let ydervæg og trægulv på strøer |
Drift og vedligehold
Konstruktionen kræver ikke vedligehold.
Linietab ved fundamenter
Linietabet ved ydervægsfundamenter har stor betydning for bygningens samlede varmetab. Det er derfor vigtigt at vælge en løsning, som opfylder BR10’s krav til mak. Ψ-værdi, (linietab).
Linietabet ved ydervægsfundamenterne afhænger, udover selv fundamentets udformning, også af hvilken type terrændæk og gulvkonstruktion, der støder til. Generelt gælder, at jo bedre isolering i tilstødende konstruktioner, jo mindre linietab har fundamentet.
Hvis gulvet udføres således, at en del af isoleringen placeres over betonpladen, fx i en strøgulvskonstruktion, opnås et mindre linietab.
I fig. 610.17 findes en oversigt over linietab for forskellige fundamentsopbygninger i kombinations med forskellige ydervægsog gulvkonstruktioner.
Lufttæthed ved fundamenter
I forbindelse med bygningsreglementets krav om lufttæthed er det vigtigt, at det allerede tidligt i projekteringsfasen overvejes, hvordan et lufttæt fundament samt lufttætte samlinger mellem fundament og ydervæg/terrændæk sikres. Det er i den forbindelse vigtigt at notere sig, at fundamenter afsluttet med letklinkerblokke ikke kan antages at være lufttætte i sig selv.
Der skal derfor findes en egnet løsning til at sikre lufttætheden i selve fundamentet. Samtidig er det vigtigt, at der sikres lufttætte løsninger mellem fundament og terrændæk. Lufttætheden har her primært til formål at sikre mod indtrængen af radon fra undergrunden.
For samlingen mellem fundament og ydervægge skal der ligeledes findes en løsning, der sikrer lufttætheden.
Præfabrikeret funderingssystem
For at sikre en løsninger der både tilgodeser kravet om et lufttæt fundament samt minimerer linietabet, kan der anvendes en præfabrikeret fundamentsløsning.
Systemet består af præfabrikerede polystyrenelementer, der udlægges og samles direkte på sandpude og virker som forskalling for fundament og terrændæk, som herefter udstøbes i én arbejdsgang. Dette sikrer en luft- og radontæt konstruktion.
Polystyrenformen er samtidig med til at sikre en effektiv kuldebroafbrydelse, og dermed minimering af linietabet. Systemet kan anvendes ved muret byggeri såvel som ved let byggeri op til 1 ½ plan.


