Projektering - Tung ydervæg med ISOVER Facadekoncept
Anvendelse
ISOVER Facadekoncept med bagmur af tegl, letbeton eller beton anvendes såvel ved nybygninger som renovering eller tilbygninger til bolig- og industribyggeri. ISOVER Facadekoncept er velegnet som klimaskærm til de fleste byggerier.
Konstruktion
Konstruktionen er en tung ydervæg. Isoleringen klæbes og dybles på bagmuren med ISOVER Isoleringsklæber. På isoleringens udvendige side påføres et lag armeringsmørtel, hvorefter armeringsnet indarbejdes i mørtlen og glittes. Efter hærdning af armeringmørtlen påføres den ønskede dekorationspuds.
Pudssystemet fås med indfarvet mørtel i mange forskellige farver og afsluttes efterfølgende med en overflademaling. Vedr. udførelse se side 24.
Materialer
• ISOVER Facadekoncept isolering Sillatherm Lamel
• ISOVER Isoleringsklæber
• ISOVER Isoleringsdybler
• Armeringsmørtel
• Armeringsnet
• Dekorationspuds
• Egaliseringsfarve
Tilbehør
Sokkelskinne
Hjørneprofil
Lysningsprofil
Vandnæseprofil
Clip-on profil
Konstruktionsvarianter
|
ISOVER Facadekoncept/tegl ![]() |
ISOVER Facadekoncept/letbeton |
ISOVER Facadekoncept/beton |
Varme
Med ISOVER Facadekoncept opnås en god og effektiv isolering, med et minimum af kuldebroer ved dør- og vindues-åbninger. Skemaet fig. 420.7 viser Uværdier for typiske konstruktionsopbygninger ved varierende isoleringstykkelser.
Fugt
ISOVER Facadekoncept er en effektiv klimaskærm, som afviser fugt.
Lyd
Tunge ydervægge opfylder normalt de krav, der stilles til ydervægges lydisolation.
Ved bebyggelse langs veje og jernbaner stilles der, jvf. BR 08, visse krav om reduktion af støjniveauet.
Væggens lydisolation er afhængig af mange faktorer som f.eks. lufttæthed, lydbroer, beklædningerne, væggens vægt samt isoleringen og samlinger med øvrige bygningsdele.
En lydteknisk korrekt udførelse af vægge og samlingsdetaljer er beskrevet SBI anvisning 167 ”Lydisolation i praksis”. Endvidere henvises til blad 260 ”Anvisning i brand og lydisolering af bygningskonstruktoner”.
Brand
Tunge ydervægge isoleret med ISOVER Facadekoncept består udelukkende af ubrændbare materialer. Ifølge BTV 30 udgør disse vægtyper brandsikre konstruktioner. Vedrørende brandsmitte, se blad 260 ”Anvisning i brand og lydisolering af bygningskonstruktoner”.
Udførsel
Isolering med ISOVER Facadekoncept skal udføres i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr 344 af 9. juni 1988 og At-cirkulærerbeskrivelse nr. 18-1988.
Se udførelse Facadekoncept


