Detaljer FAC
 
 

Detaljer


 

Gennembrydninger

Gennembrydninger af facadepudsen og isoleringen, f.eks. ved vinduer og døre samt ved overgange mellem pudsede flader og andre materialer, kan ofte være forbundet med risiko for indtrængende fugt, som kan være til stor skade for den underlæggende konstruktion.

Det er derfor af stor vigtighed at disse gennembrydninger udføres med omtanke både under projekteringen og udførelsen.

Det er vigtigt at tænke detaljen igennem med hensyn til:

Tæthed for slagregn
Afvanding
Holdbarhed og vedligehold


Løsningen skal være tæt for indtrængende fugt specielt i form af slagregn. Vær opmærksom på at vand når det optræder i kombination med kraftig vind kan have den uheldige egenskab at det kan løbe opad. Derfor er det vigtigt, at der også fuges mellem undersiden af sålbænke og facadevæggen.

Sørg for at inddækninger, fuger og lignende har fald væk fra muren (fald mod den udvendige overflade). Inddækninger udføres med vandriller og drypnæse.

Holdbarheden for den valgte løsningen er vigtig. Brug de rigtige materiale på rette sted.

Løsninger omkring gennembrydninger skal som udgangspunkt ikke vedligeholdes oftere end selve den pudsede overflade.

Som fugemateriale kan anbefales siliconemodificeret én komponent fugemasse af anerkendt fabrikat.


Sålbænk

Sålbænke skal være udført i ubrudte konstruktioner / flader, f.eks. zink, skiffer, aluminium o. lign. Herved sikres tætheden på f.eks. en sålbænk i hele facadens levetid.


Sokkel

Ral eller fast belægning langs sokkel reducerer misfarvning af den nederste del af facaden. Misfarvningen kan stamme fra jord og grønalger fra beplantning og lignende.

     
 
 
 
 
 
Saint-Gobain ISOVER a/s | Østermarksvej 4 | 6580 Vamdrup | Telefon +45 72 17 17 17 | Telefax +45 72 17 19 19 | isover@isover.dk