Projektering Hanebåndsspær
Anvendelse
Skråtag som hanebåndsspær anvendes hovedsageligt til boligbyggeri, hvor man ønsker udnyttelse af tagetagen.
Konstruktion
Skråtag med hanebåndsspærfag er karakteriseret ved høj taghældning og udnytteligt tagrum.
Hanebåndsspærfag anvendes ligesom gitterspærfag som selvstændig rumafgrænsende konstruktion eller i kombination med beton/letbetondæk.
Hanebåndsspærkonstruktioner isoleres normalt enten som tagrum begrænset af skunkvægge, skråvægge og hanebåndsloft eller som åbent tagrum med synlige hanebånd.
• Taghældning: 40 - 50°
• Spændvidde: 7-12 m og mere ved mellemunderstøtning
Konstruktionsvaríanter
Skråvæg, ventileret![]() |
Skråvæg, uventileret![]() |
|
Hanebåndsloft![]() |
Skunkvæg![]() |
Skunkgulv![]() |
Materialer
Til varmeisolering af hanebåndsspær anvendes ISOVER Ruller, Flex og Formstykker. Til indvendig isolering mellem lægter anvendes ISOVER Ruller, Formstykker med vinger eller Formstykker.
I skråvægge anvendes ISOVER Ruller kun som ét lagsløsning mellem spær.
Drift og vedligehold
Åbne ventilationsåbninger efterses og renses en gang årligt. Levetid for indbygget ISOVER Ruller, Flex og Formstykker vil svare til byggeriets levetid.
Varme
I hanebåndskonstruktioner udføres isoleringen af to eller flere lag. Trædimension og ventilationshensyn er bestemmende for de enkelte lags tykkelse, mens U-værdikravet bestemmer den samlede isoleringstykkelse.
U-værdier for typiske konstruktioner findes i fig. 310.13, 310.15, 310.17, 310.19 og 310.21.
I skunkgulv, skunkvæg og hanebåndsloft vælges isoleringstykkelse svarende til trædimensionen. Den resterende del af isoleringen lægges ovenpå skunkgulv og på hanebåndsloft. For skunkvægge placeres den resterende isolering mellem kryds-lægtning på den indvendige side og/eller bag skunkstolperne.
I skråvægge vælges isoleringstykkelsen ud fra følgende:
- ved anvendelse af diffusionsåbent undertag kan isoleringen lægges tæt mod undertaget så isoleringstykkelsen er den samme som bjælkehøjden.
- ved diffusionstæt undertag vælges isoleringstykkelsen som trædimension minus 45 mm til ventilationsspalte, hvis der anvendes undertag af pladevarer og 70 mm ved undertag af banevarer. Den restende isolering placeres på den indvendige side mellem krydslægtning.
Fugt og lufttæthed
Tagkonstruktioner skal ifølge BR 08 udføres, så der ikke opstår skadelig kondens i konstruktionen, og så at luftgennemgang forhindres. Kravet anses for opfyldt når:
- Dampdiffusion og luftgennemstrømning hindres ved montering af en lufttæt dampspærre af polyethylenfolie eller alufolie placeret på den varme side af isoleringen. Alternativt anvendes en klimamembran som f.eks. ISOVER Vario Duplex.
- Der ventileres jævnt fordelt over isoleringens overside. Hertil etableres ventilationsåbninger med et samlet areal på mindst 1/500 af det bebyggede areal.
Ved nybyggeri er der ifølge BR 08 ligeledes krav om lufttæthed, idet luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.
Hanebåndskonstruktioner giver i almindelighed ikke større fugtmæssige problemer, dog er der i konstruktioner med diffusions-tæt undertag en risiko for kon-densation på undertaget, hvis tagrummet ikke er effektivt ventileret fra stern til kip.
Ventilationen opnås i praksis gennem spalter ved tagfod og åbninger ved tagryg, evt. suppleret med åbninger ved gavle. Det er vigtigt, at disse konstruk-tioner udføres, så direkte vindpåvirkning af varmeisoleringen undgås.
Tagfoden bør udformes således, at der er plads til fuld isoleringstykkelse, så løsninger med stærk smigskåren isolering undgås.
Dampspærren kan, af hensyn til indbygning af el-installationer og for beskyttelse mod beskadigelse, anbringes et stykke inde i isoleringen. Dog max. 1/3 af isoleringstykkelsen. Samlinger skal være tætte, dvs. have et tapet overlæg på mindst 100 mm. Ligeledes skal dampspærren/klimamembranen slutte tæt til vægge, lofter og gennemføringer ved hjælp af tape, fugemasse, fugebånd eller lign. Klemte samlinger alene sikrer ikke tilstrækkelig tæthed.
Lyd
I områder hvor isolation mod udefrakommende støj er nødvendig, bør loft, skråvægge og skunkvæggebeklædningen bestå af to lag gipsplader eller anden lydteknisk tilsvarende beklædning.
Loftpladerne skal slutte tæt til alle vægge, også gavlvæggene og eventuelt forsegles med fugemasse for at give den nødvendige tæthed. I øvrigt henvises til SBI anvisning 172, samt blad 215 ”Teori – lyd og akustik (bygningskonstruktioner og tekniske installationer)” og blad 265 ”Anvisning i brand- og lydisolering af tekniske installationer”.
Brand
Brandkrav til hanebåndsspær afhænger af bygningens udformning og anvendelse. Se Blad 220 ”Anvisning i brand- og lydisolering”.
Udførelse
Arbejdet udføres i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988 og At-cirkulæreskrivelse nr. 18/1988.
Se i øvrigt udførelse hanebåndsloft eller skråvæg ved hanebåndsspær






