Fokuspunkter ved lufttæthed
 
 

Fokuspunkter ved lufttæthed

 

 Lufttæthed, hvordan?

Tæthed i et hus opnås typisk ved at anvende dampspærre, der udover at skabe tæthed også forhindrer fugt i at kondensere i konstruktionen.

Tætheden i klimaskærmen opnås ved at skabe et tæthedsplan, der går gennem hele huset, se fig. 210.18. Dét kræver stor opmærksomhed på detaljer f.eks. ved gennemføringer og samlinger mellem bygningsdele.


Tips til tæt dampspærre


Placering
Dampspærren bør placeres et stykke inde i isoleringen, så det er muligt at føre installationer uden at gennembryde dampspærren.


Fig. 210.18. Tæthedsplan.

Vær dog opmærksom på at dampspærren som hovedregel ikke må placeres længere inde end 1/3 i den samlede isoleringstykkelse, set fra den varme side

Opsætning
Samlinger tilslutninger og gennemføringer skal foretages på et stabilt underlag, så arbejdet kan udføres sikkert og holdbart. Underlaget skal være fast og plant, så det er muligt at udføre en tæt samling.

Samling
Alle samlinger og tilslutninger skal udføres med egnede klæbede (tape, fugebånd) eller fugede løsninger. Klemte samlinger giver ikke den fornødne tæthed og bør kombineres med brug af fugebånd. Samlinger bør foretages over et modhold og have et overlæg på mindst 100 mm .

Tilslutning
Ved tilslutning til andre materialer skal der anvendes egnede fugede eller klæbede løsninger foretaget på fast underlag.

Gennemføring
Samlinger ved gennemføringer skal foregå med modhold bag dampspærren, så det er muligt at opnå en helt tæt og holdbar løsning. Tætningen kan ske med tape eller egnet fugemateriale.

Samling ny/gammel dampspærre
Der skal ved renoveringer sikres tætte samlinger mellem eksisterende og ny dampspærre. Intakte pudsede lofter kan betragtes som lufttætte.

Udbedring af skader
Udbedring af skader i dampspærren kan, ved huller med en diameter op til 50 mm eller ved rifter op til 150 mm, foretages med en diffusionstæt tape.

Større skader udbedres med et stykke dampspærre med 100 mm overlæg i alle retninger. Der tapes.

 
 
 
 
 
Saint-Gobain ISOVER a/s | Østermarksvej 4 | 6580 Vamdrup | Telefon +45 72 17 17 17 | Telefax +45 72 17 19 19 | isover@isover.dk