Faldopbygning
 
 

Faldopbygning




Tage skal ifølge Bygningsreglementet have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af.

Tagvand skal ledes til tagrender, skotrender, nedløbsrør eller indvendige afløb.

Ved renovering gælder Bygningsreglementet ikke, hvorfor der ikke er noget, krav til tagfald. Det må dog også ved renovering tilstræbes at opnå et veldefineret fald.


Tagfald

 
Det er vigtigt at tage har et veldefineret fald mod afløb, tagrende eller skotrende. Faldet medfører forøget levetid på tagdækninger, en forøget sikkerhed mod utæthed og en begrænsning af eventuelle følgeskader.

Taghældningen skal være mindst 1:40 eller 25 mm pr. m, og der kan tolereres en negativ afvigelse på 5 mm pr. meter, svarende til en i praksis minimal acceptabel hældning på 1:50.

For at få en effektiv taghældning på 1:40 er det nødvendigt at tage hensyn til nedbøjningen af konstruktionen. Ved slappe konstruktioner kan det være nødvendigt at øge taghældningen, for at kompensere for nedbøjningen, se afsnittet ”stivhedskrav til underlag” i TOR-anvisning 22.

Fald på taget kan opbygges i selve tagkonstruktionen, eller det kan etableres i isoleringen ved hjælp af kileskåret isolering i mere eller mindre avancerede løsninger.

Faldopbygningen med ISOVER Flerlagsløsning består af flere lag, kombineret af TFP-plader, Taurus-plader, TUP-plader og TUP-kiler.




Fig. 320.25. Opbygning af fald med ISOVER flerlagsløsning.

 
 
 
 
 
Saint-Gobain ISOVER a/s | Østermarksvej 4 | 6580 Vamdrup | Telefon +45 72 17 17 17 | Telefax +45 72 17 19 19 | isover@isover.dk