Fugt

I Bygningsreglement 1995 stilles en række generelle fugttekniske krav til tagkonstruktioner, som jo er den vigtigste del af klimaskærmen. Kravene er gengivet herunder:

Fugt indefra
Tagkonstruktioner som indeholder fugtfølsomme materialer, skal sikres mod akkumulering af skadelig kondensfugt.

Fugt udefra
Tage skal være udført af sådanne materialer og på en sådan måde, at der opnås tæthed mod indtrængning af regn, smeltevand og sne.

Fugt udefra
Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Dette vil sædvanligvis være opfyldt, når hældningen på tagfladen er større end 1:40, svarende til 25 mm pr. m.

Fugt indefra
Overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktioner af træ skal udformes på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang forhindres.

Det er vigtigt at skelne mellem kolde og varme tage, når fugtforholdene skal vurderes. Denne anvisning indeholder kun regler for varme tage og for renovering af kolde tage ved at omdanne dem til delvis varme tage.

For at vurdere den indefra kommende fugtbelastning i både kolde og varme tage, skal indeklimaet vurderes ved at indplacere bygningen i en rumklimaklasse.

Rumklimaklasser

Luftfugtigheden i bygningen varierer alt efter årstiden og alt efter anvendelsessituationen. Således er fugtpåvirkningen i en svømmehal eller i et trykkeri alt andet lige større end i en tør lagerhal.

Ved vurderingen af en tagkonstruktions fugtforhold er det derfor vigtigt at kende fugtforholdene i bygningen og dermed de fugtmængder, som med rumluften kan transporteres op i taget.

I praksis klares dette ved, at man inddeler bygningen i rumklimaklasser, der er karakteriseret ved rumluftens fugtindhold.

Hvilken rumklimaklasse en bygning tilhører, kan bestemmes ved at måle sammenhørende værdier af temperatur og relativ luftfugtighed.

Tagkonstruktionen reagerer relativt langsomt overfor fugtændringer, hvorfor det er gennemsnitsfugtigheden over en periode, i vintermånederne november til marts, der er bestemmende for, i hvilken rumklimaklasse bygningen skal placeres.

Rumklimaklassen kan dog ofte skønnes ud fra bygningens anvendelse.

Der er herunder for de mest almindelige bygningsanvendelser angivet den tilhørende rumklimaklasse.



Fig.320.14. Rumklimaklasse



Fig. 320.15. Eksempler på indplacering af bygninger i rumklimaklasser efter
anvendelse.

Kolde tage, renovering

Fugtproblemer i kolde tage kan skyldes utætheder i dampspærren og mangelfuld ventilation eller en kombination heraf.

Erfaringen fra 60’erne og 70’erne og til dels 80’erne har vist, at det i praksis er vanskeligt at etablere en lufttæt dampspærre i et koldt tag. Samtidig viser erfaringen, at det er vanskeligt at etablere en effektiv ventilation, som kan fjerne opstrømmende rumluft. Dette er specielt vanskeligt ved store tagflader.

I 60’erne og 70’erne søgte man at ventilere kolde tage med hætter, men dette viste sig i mange tilfælde at være mere skadeligt end gavnligt.

Udvendig merisolering, kolde tage

Fugtproblemer i flade tagkonstruktioner løses bedst ved udvendig merisolering, hvor der anbringes en given isoleringstykkelse og en ny tagdækning udenpå den eksisterende tagdækning. Den gamle tagdækning kommer herved til at fungere som dampspærre.

Ved at anvende en passende isoleringstykkelse hæves temperaturen i den gamle konstruktion så meget, at skadelig fugtophobning hindres, og fugtindholdet i f.eks. trædelene bringes ned på et acceptabelt niveau (mindre end 15% fugtindhold i træ).

Ved udvendig merisolering ændres det kolde tag til et varmt tag og ventilationen af ventilerede tage kan således lukkes. For ikke herved at lukke fugt inde i konstruktionen bør den oprindelige ventilation dog ikke lukkes før førstkommende juli/august måned, da konstruktionen er tørrest i disse måneder.

Da den oprindelige tagdækning kommer til at fungere som dampspærre, er det yderst vigtigt, at åbninger efter f.eks. udluftningshætter udbedres, så der opnås en lufttæt dampspærre, således at det undgås, at skadelig fugt kan trænge op i den nye tagisolering.

Den udvendige merisolering kan bestemmes ud fra fig. 320.18, eller endnu bedre, ved fugttekniske beregninger, f.eks. med fugtsimuleringsprogramm MATCH. Ligger bygningens fugttekniske forhold i overkanten af rumklimaklasse 2 eller rumklimaklasse 3, skal der altid foretages en fugtteknisk beregning af den nødvendige isoleringstykkelse.

Fig. 320.16. Udvendig merisolering af tag. Den gamle tagdækning er bevaret og fungerer som dampspærre.

Fig. 320.17. Lukning af ventilation efter merisolering.

Fig. 320.18. Nødvendig merisoleringstykkelse for kolde tage, bestemt ud fra rumklimaklasse.

Varme tage, nyt og renovering

Varme tage er fugtteknisk mindre komplicerede end kolde tage, men der er stadig behov for at have en effektiv dampspærre i taget.

Det varme tag rummer dog et væsentligt problem, nemlig at indbygget fugt eller fugt fra senere opstående utætheder let bliver spærret inde mellem en diffusionstæt dampspærre og en diffusionstæt tagdækning. Det er derfor vigtigt at sørge for at få indbygget tagisolering tørt.

Trykudligningshætter har stort set ingen effekt for udtørring af våd tagisolering.

I betontage kan betondækket i visse tilfælde udgøre en tilstrækkelig dampspærre. Dette gælder pladsstøbte betondæk samt elementdæk, hvor alle samlinger og tilslutninger strimles med tagpap.

Der er dog en risiko for fugtophobninger under tagdækningen i den første vinter, idet byggefugten i betonen diffunderer op under tagdækningen. Dette kan i den følgende sommer føre til sommerkondens, når fugten bliver presset ned i bunden af tagkonstruktionen ved solopvarmningen af tagdækningen. Det må derfor normalt anbefales alligevel at anvende en dampspærre også i betontage.

På dæk af profilerede stålplader, både perforerede og uperforerede plader, må det anbefales altid at anvende en dampspærre.

Stålplader er i sig selv diffusionstætte, men samlingerne vil normalt ikke kunne gøres tilstrækkeligt tætte. Ved anvendelsen af en dampspærre, som ikke er et klasse A materiale, på stålplader, hvor der indvendigt er krav om en klasse 1 beklædning (se afsnittet om brand) skal dampspærren placeres mindst 50 mm oppe i konstruktionen, regnet fra stålpladens overkant.

På træbaserede dæk skal der altid anvendes en dampspærre. Dampspærren i varme tage bør normalt bestå at en underpap.

Ved anvendelse af underpap, kan der udføres svejste samlinger og svejste tilslutninger til stern, murkrone og andre gennembrydninger af tagfladen. Der opnås dermed en lufttæt tagkonstruktion.


 
Fig. 320.19. Valg af ny tagkonstruktion - *kræver beregning.

Udvendig merisolering, varme tage / renovering af varme tage

Renoveringen og merisolering af varme tage vil normalt uden videre kunne uføres med en udvendig merisolering, idet dette altid vil forbedre de fugttekniske forhold i taget. Reglerne for minimumstykkelser for merisolering kan derfor fraviges.

Hvis der ikke har været fugtproblemer med den gamle konstruktion, vil den eksisterende dampspærre stadig virksom dampspærre, og udlægningen af en ny dampspærre ovenpå den gamle tagdækning er ikke nødvendig.

Uanset om den gamle tagdækning skal fungere som dampspærre eller ikke, skal det af hensyn til eventuelt indtrængende fugt sikres, at tagdækningen er tæt, inden efterisoleringen udlægges. F.eks. skal åbninger efter trykudligningshætter lukkes, og der skal eventuelt udbedres skader i den gamle tagdækning, langs sternkanter, tagvinduer og lign. Kan tæthed ikke sikres, skal der udlægges en ny dampspærre.

En tæt dampspærre er således, som det altid er tilfældet, en absolut nødvendighed for at få tilfredsstillende og holdbar tagkonstruktion. Der er vigtigt at sikre sig, at den gamle tagisolering er tør, idet det kan være meget uheldigt at renovere oven på en våd isolering. Dels vil de mekaniske fastgørelser for den nye tagdækning give mulighed for vandindtrængning fra den ophobede fugt, og dels er der mulighed for vækst af skimmelsvampe i den gamle konstruktion, som kan medføre indeklimagener i bygningen, og sidst, men ikke mindst, vil isoleringsevnen blive væsentlig forringet.

Fig. 320.20. Merisolering af varmt tag.

Pumpevirkning ved mekanisk fastgjort tagdækning

Hvor der anvendes flydende tagdækning, dvs. mekanisk fastgjort tagdækning, er det særligt vigtigt, at dampspærren er lufttæt.

Hvis ikke dette er tilfældet, vil den mekanisk fastgjort tagdækning, som typisk er fastholdt pr. 0,9 m, ved vindpåvirkningen af taget, pga. materialets ringe stivhed, kunne fungere som en luftpumpe.

Hver gang taget udsættes for vindsug løfter tagdækningen sig fra den underliggende tagisolering. Under tagdækningen skabes herved et kraftigt undertryk, som automatisk vil udligne sig, hvis der er mulighed herfor.

Er dampspærren ikke tæt, er der risiko for, at der strømmer varme og fugtig rumluft gennem dampspærren og op i tagkonstruktionen, hvor den vil kondensere og give fugtproblemer.