Projektering - Træ/stålskelet med skalmur
Anvendelse
Ved lette ydervægge med skalmur forstås isolerede skeletvægge opbygget af stål eller træ, som på siderne er beklædt med pladematerialer som f.eks. gips og krydsfiner. Udvendig afsluttes med skalmur. En ydervæg skal i første række yde beskyttelse mod vind, regn og kulde. Ydervæggen skal derfor være vindtæt, regntæt og varmeisolerende.
Konstruktion
Den nemmeste og sikreste måde at opnå regntæthed på er efter 2-trinsprincippet:
• Væggens udvendige beklædning, den såkaldte regnskærm, skal være vandafledende.
• Bag regnskærmen skal der være et luftrum med forbindelse til det fri. Når beklædningen bag luftrummet er vindtæt, vil der være samme lufttryk i luftrummet som uden for væggen. Der er således ikke noget trykfald over regnskærmen, og en regndråbe på regnskærmens udvendige overflade vil derfor ikke blive trykket ind i væggen.
• På den varme side af isoleringen placeres en dampspærre, som skal monteres omhyggeligt for at sikre en lufttæt konstruktion.
Materialer
Træ- eller stålskelet, som kan udføres med eller uden krydslægtning. I skelettet monteres ISOVER Ruller, Flex eller Formstykker. Bag ved teglmuren etableres et trykudlignede hulrum. Trykudligningen sker via åbne studsfuger i formuren. Se DS 412 – DS 414.
Drift og Vedligehold
Fuger i teglmur bør efterses med passende mellemrum. Isolering og skeletkonstruktion vil have samme
Konstruktionsvarianter
|
Træskelet med skalmur ![]() |
Stålskelet med skalmur |
|
|
Dobbelt skeletvæg med mellemliggende ubrudt isolering og skalmur |
Skeletvæg med træbaserede l-profiler og skalmur |
Varme
Teglmuren i denne type konstruktioner er kun en regnskærm og giver kun ringe bidrag til varmeisolering.
Skeletvæggen skal isoleres så den overholder kravene til transmissionskoefficienter (U-værdier), jf. BR 08. I figur 410.19, 410.21, 410.23 og 410.25 vises U-værdier for alment kendte konstruktioner. For andre konstruktioner henvises til VIF’s ”U-værdier 2003”, eller nyere udgave.
Ved brug af slidsede og/eller forskudte stålprofiler minimeres kuldebroerne væsentligt. Ligeledes er krydslægtning en varmemæssig god konstruktion, som kan anbefales.
Fugt/lufttæthed
Ydervægskonstruktioner skal ifølge BR 08 udføres, så der ikke opstår fugtskader og gener. I praksis gøres dette ved en passende ventilering af konstruktionen eller anvendelse af diffusionsåbne overflader.
Dampdiffusion og luftgennemstrømning hindres ved montering af lufttæt dampspærre af polyethylenfolie eller alufolie placeret på den varme side af isoleringen. Alternativt anvendes en klimamembran, som f.eks. ISOVER Vario Duplex
Ved nybyggeri er der ifølge BR 08 krav om lufttæthed, idet luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.
Dampspærren/klimamembranen kan af hensyn til indbygning af el-installationer og beskyttelse mod beskadigelse anbringes op til 1/3 del inde i den samlede isoleringstykkelse, set fra den varme side.
Samlinger skal være tætte, dvs. have et tapet overlæg på mindst 100 mm. Ligeledes skal dampspærren/klimamembranen slutte tæt til vægge, lofter og gennemføringer ved hjælp af tape, fugemasse og fugebånd. Klemte samlinger alene sikrer ikke tilstrækkelig tæthed.
Lyd
Ved bebyggelse langs veje og jernbaner stilles der jvf. BR 08 i visse tilfælde krav om reduktion af støjniveauet.
Væggens lydisolation er afhængig af mange faktorer som f.eks. lufttæthed, lydbroer, beklædningerne, væggens vægt samt isoleringen og samlinger med øvrige bygningsdele.
En lydteknisk korrekt udførelse af vægge og samlingsdetaljer er beskrevet i SBI - anvisning 167 „Lydisolation i praksis“. Endvidere henvises til blad 260 „Anvisning i brand- og lydisolering af brandkonstruktioner“.
Brand
Ydervægge og bærende konstruktioner skal udføres iht. blad 260 ”Anvisning i brand- og lydisolering af bygningskonstruktioner”.
Hvor der er risiko for vinkelsmitte gælder særlige regler. Kontakt ISOVER Teknisk Service på telefon 72171727.
ISOVER Ruller, Flex og Formstykker er deklareret i brandklasse A1 iflg. EN 13162.
Udførelse
Arbejdet skal udføres i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988 og At-cirkulærebeskrivelse nr. 18-1988.
Se i øvrigt udførelse af let ydervæg med skalmur.


