Hygro Wick
 
 

Kondensisolering af rør

Projekterig 



Udover isolering mod unødvendigt energiforbrug skal kolde rør, altså rør med en medietemperatur, der er lavere end omgivelserne, isoleres mod kondens. Isoleringen skal udføres, så man både undgår kondens på ydersiden af isoleringen til gene for omgivelserne, og indtrængende fugt, der kondenserer og ophobes omkring det kolde rør, hvorved isoleringens ydeevne på sigt forringes.


Traditionelle løsninger

Opgaven har traditionelt været søgt løst på to måder

-enten ved at isolere med mineraluld, der på ydersiden er beskyttet af et damptæt lag, typisk en alu-folie, der er tapet i samlingerne.

-eller ved at isolere med et materiale med høj diffusionstæthed, f.eks. elastomere skumprodukter.

Begge løsninger er sårbare overfor beskadigelser og for udførelsesfejl.

Erfaringen har vist at det er vanskeligt at sikre en 100% tæt dampbremse ved tilslutning omkring ventiler, bæringer og andre gennembrydninger. Der er også stor risiko for, at der kommer små skader på dampbremsen i løbet af installationens levetid.

For systemer baseret på elastomert isoleringsmateriale med høj damptæthed, er det sårbare punkt de limede samlinger, som har en tilbøjelighed til med tiden at åbne sig.

Fugt, der utilsigtet trænger ind gennem åbninger i det damptætte lag, bliver presset indad som følge af den damptryksforskel, der er mellem de varme omgivelser og det kolde rør. Når fugten afkøles tilstrækkeligt, vil den kondensere, og der dannes blankt vand på rørets overflade. Da der aldrig er et udadrettet damptryk, vil vandet over tid hobe sig op omkring røret.


HygroWick® Systemet

HygroWick® Systemet bryder med den traditionelle tankegang, og er i stedet opbygget, så det er i stand til at transportere fugten væk fra røret, og fordampe den til den omgivende luft.

Virkningen opnås ved anvendelse af et fugtabsorberende vægemateriale, som placeres mellem isolering og rør, og via en slids i isoleringen føres ud til den omgivende luft.

Vægen suger vandet ud til ydersiden af isoleringen, hvorfra det fordamper, efterhånden som det varmes op af omgivelsernes højere temperatur.

Fugt vil kun kunne diffundere ind gennem vægeslidsen så længe vægen er helt tør. Når vægen er let fugtig, vil et højere damptryk i den udvendige del af vægen, (i forhold til omgivelserne) bevirke, at fugttransporten er udadrettet.

Vægevirkningen transporterer vandet ud flere hundrede gange hurtigere, end ny fugt kan nå at trænge ind, selv med en lettere beskadiget dampbremse. Derved opnås, at der altid er et tørt miljø omkring rørets overflade.

 

Fig. 840.2. HygroWick princippet. 




Fig. 840.1. Røntgenbilledet viser et tværsnit af en forsøgsopstilling med HygroWick®. Det ses tydeligt, at fugten opfanges af væge-
materialet og transporteres ud gennem spalten (nederst), mens isoleringen holdes tør.
Rød: Fugt eller stål/alu,  Grøn: Tør
Blå: Luft,  Gul: Hygroskopisk fugt
 
Fig. 840.3. Selv mindre unøjagtigheder kan have stor betydning for funktionen. Kurven viser hvordan selv ganske små sprækker i limningen af cellegummi produkter har stor betydning for isoleringens tæthed, defineret ved my-værdien. Bemærk at my-værdien er mere end halveret ved en sprække på 0,1 mm. 
 
 
 
 
 
Saint-Gobain Isover a/s | Østermarksvej 4 | 6580 Vamdrup | Telefon +45 72 17 17 17 | Telefax +45 72 17 19 19 | isover@isover.dk