Teknisk Isolering
 
 

Teknisk isolering

Projektering 


Ved teknisk isolering forstås i det følgende alle isolerede anlæg, der er omfattet af „Norm for termisk isolering af tekniske installationer", DS 452 og tilknyttede standarder. Den tekniske isolering af rør og tanke skal sikre installationerne mod energitab, frysning og termisk beskyttelse af mediet, samt sikring mod fare, skader og ulemper.


 

Rør

Isolering af rørinstallationer er karakteristisk ved, at isoleringen skal forene krav om reducering af energitab med andre funktionskrav – f.eks. risiko for frysning og kondensdannelse eller måske risiko for forbrændinger ved berøring af anlægget.
Rørinstallationer kan være placeret inden- eller udendørs, så valg af afsluttende belægning må bestemmes ud fra den aktuelle anvendelse. 

Ventilationsanlæg

Ventilationsanlæg isoleres normalt mod energitab eller for at modvirke kondens.
Hvor der er krav vedr. brandspredning, kan isoleringen endvidere indgå som brandsikrende materiale.

 

Tanke og beholdere

Tanke og beholdere isoleres f.eks. mod energitab, frysning, kondens og berøringsfare. Tankene kan ligeledes indeholde medier, der kræver en given minimums temperatur for at sikre, at mediet forbliver flydende – f.eks. olie eller bitumen tanke. Isoleringsløsningen skal i hvert enkelt tilfælde bestemmes ud fra de funktionsmæssige krav.

 
 
 
 
 
Saint-Gobain Isover a/s | Østermarksvej 4 | 6580 Vamdrup | Telefon +45 72 17 17 17 | Telefax +45 72 17 19 19 | isover@isover.dk