Teknisk isolering - generelt

 

Lovgivning

Teknisk isolering skal dimensioneres i henhold til DS 452: 1999 „Norm for ter­misk isolering af tekniske installationer“. Normen er en funktionsnorm, hvilket vil sige, at den stiller en række funktionelle krav til isoleringen af tekniske installatio­ner, men overlader selve opfyldelsen af kravene til brugeren, dvs. de rådgivende, projekterende og/eller udførende.
 

l:	Driftparameter (ºC c /år) angiver middeltemperaturdifferencen mellem medietemperatur og omgivelsestemperatur i den årlige driftstid angivet i sekunder.
Dep	Udvendig diameter af medierør = indvendig diameter af isolering (m).
1)	Rør omfatter rør kanaler med cirkulært tværsnit ind til en udvendig diameter på 0,4 m. Rør og kanaler med ovalt, kvadratisk og rektangulært tværsnit kan isoleres, således at isoleringslagets tykkelse er som for cirkulære rør med samme omkreds.
2)	Plane flader omfatter beholdere og andre større installationsdele med plane eller krumme overflader, cirkulære rør med diameter over 0,4 m samt større rør og kanaler med ikke cirkulære tværsnit.

Normen omfatter isolering af:
- Sædvanlige bygningsinstallationer, f.eks. varme-, ventilations- og brugs­vandsanlæg.

- Særlige installationer, f.eks. proces-, forsynings- og industrianlæg.

- Installationer i det fri i relevant omfang.

Normen er udformet med henblik på installationer med driftstemperaturer mellem -20°C og +600°C.

Beregning af varmetabet foretages efter reglerne i den europæiske og internatio­nale standard DS/EN ISO 12241: 1998 „Termisk isolering af bygningsudstyr og In­dustrielle installationer. Beregningsregler“.


Normen gælder ikke for: 
• bygningsisolering.
• støjisolering.
• kølerumsisolering.
• isolering i ovne, kedler og røgrør.
• fjernvarmeledninger (der henvises til DS 448) 
• brandtekniske krav (for ventilations­anlæg jf. DS 428). 
• brandtekniske krav (for stålkonstruk­tioner jf. DS 412).

Dimensionering

Normen opstiller fire funktionskrav for isolering af tekniske installationer, nemlig isolering:

• mod energitab. 
• til sikring mod fare, ulemper og skader.
• mod frysning.
• for termisk beskyttelse af medium.

Alle krav, relevante for den pågældende installation, skal være opfyldt.

Isolering mod energitab

Kravet vedrører såvel varme som kolde installationer og skal sikre at:

• unødvendigt energiforbrug undgås.
• varmeafgivelsen fra installationer ikke forhindrer hensigtsmæssig regulering af rumtemperaturen.

I beboelsesrum og dermed ligestillede rum, bør varmeafgivelsen fra installatio­ner, der ikke er beregnet til opvarmning af rummet, ikke på noget tidspunkt medføre større rumtemperaturstigninger end 2°C. Samtidig begrænses overflade­temperaturen på gulve i opholdsrum over varmecentraler og lign. til max.
26°C.

Varme installationer

Varme installationer placeres efter driftsforhold i isoleringsklasser, hvor isoleringen højst har en varmetransmis­sionskoefficient, som angivet i ovenstå­ende tabel.

Hvilken af de 5 isoleringsklasser, der er aktuel for en given installation, fastlæg­ges af driftsparameteren I, der afhænger af den årlige driftstid for installationen, sat i relation til forskellen mellem instal­lationens og omgivelsernes temperatur.

Driftsparameteren bliver hermed et sidestykke til graddagebegrebet inden for bygningsisolering.

I det daglige dimensioneringsarbejde er det vigtigt hurtigt, at kunne finde hvilke produkter og isoleringstykkelse, der op­fylder normens krav. For at imødekomme dette behov, er der udarbejdet en ISOVER Tek håndbog, hvori der kan aflæses pro­dukter, isoleringstykkelse, energitab og overfladetemperatur.

Klassificering af en aktuel installation samt isoleringstykkelse, energitab og overflade­temperatur, kan foretages ved beregning, men gøres enklest ved hjælp af dimensio­nerngstabellerne, der findes i ISOVER TEK håndbogen.

Dimensioneringen af isoleringen kan foretages ved beregning iht. formlerne i DS/EN ISO 12241. 

Kolde installationer

Isolering af kolde installationer dimensio­neres i hvert tilfælde:

• kolde installationer med kølede medier dimensioneres som var­me installationer på grundlag af driftsparameter og isoleringsklasse. NB! Kondenssikring kan nødvendig-gøre større isoleringstykkelse.

• kolde installationer med ikke-køledemedier isoleres mindst som isoleringsklasse 1.

Isoleringens omfang

Alle dele af installationerne skal være isoleret, undtaget hvor isoleringen kan skade eller forringe installationens hold­barhed, samt hvor isoleringen vil være til gene under driften.

Isolering til sikring mod fare, ulemper og skader

 
Isolering mod for høje overfladetemperaturer
Varme installationer isoleres normalt, så overfladetemperaturen ikke overstiger 50°C.

Dette gøres for at undgå skader ved utilsigtet berøring, skader på andre installationer eller skadelig udtørring af bygningsdele. Isolering kan udelades på spindler og betjeningsgreb samt på installationsdele, der er afskærmet eller uden risiko for berøring.

Overfladetemperaturer for en given isolering kan beregnes som angivet i standarden.

Isolering mod udvendig kondens
Isoleringen dimensioneres, så den udven­dige overfladetemperatur og damspær­rens temperatur er højere end luftens dugpunktstemperatur.

Minimumsisoleringstykkelser til imøde­gåelse af udvendig kondens kan findes i ISOVER TEK håndbogen.

Isolering mod indvendig kondens
Installationer for luftformige medier isoleres, så der ikke opstår indvendig kondens, d.v.s. så den indvendige over­fladetemperatur er højere end mediets dugpunktstemperatur.

Isoleringstykkelsen kan fastlægges ved hjælp af dimensioneringstabellen.

Isolering mod frysning
Isolering mod frysning dimensioneres, så installationen er sikret mod frostskader i et til forholdene passende tidsrum.

Dimensionering foretages under hensyn­tagen til omgivelsernes temperatur, me­diets driftstemperatur, mediestrømmens størrelse samt installationens eventuelle stilstandstid.

I dimensioneringstabellerne er der angivet eksempler på isolering mod frysning af vandrør.

Rør, der yderligere sikres mod frysning med varmekabler, bør isoleres mod energitab mindst svarende til isolerings­klasse 1.

Isolering for termisk beskyttelse af medium
Installationer sikres således, at der ikke i mediets temperatur – ved opvarmning eller afkøling – forekommer ændringer, der forringer installationens funktion på utilladelig måde.

Dimensionering foretages i hvert enkelt tilfælde. Beregning udføres iht. DS/EN ISO 12241.

DS 412 Norm for stålkonstruktioner

I 1998 blev revision af norm for stål­konstruktioner færdig. Optimering af stålkonstruktionerne har bevirket, at konstruktionerne er blevet mere slanke, og at stålprofilernes bæreevne ofte er blevet udnyttet fuldt ud.

Dette bevirker, at der stilles større krav til brandmodstandsevnen og fastlæggelse af den kritiske ståltemperatur.

Den kritiske ståltemperatur kan iht. DS 412 fastlægges ved beregning eller fast­sættes ud fra tabel 9.2.8 i DS 412, hvor der tages hensyn til stålets udnyttelsesgrad.

Dimensionering

Med hensyn til dimensionering af brand-isolering med ISOVER Fire ProtectTM henvises til særskilt ISOVER brochure.

Kedler

Ifølge BR 08, kap. 8.5.1.5 stk. 1 skal centralvarmekedler, hvis indfyrede ef­fekt overstiger 60 kW, varmeisoleres, således at overfladetemperaturen på deres udvendige flader, bortset fra luger og lignende, ikke overstiger 35°C ved en rumtemperatur på 20°C.

Kedler med temperatur <250°C isoleres med ISOVER Lamelmåtte.

Kedler med temperatur 250°C < tm <800°C isoleres med ISOVER Industrimåt­ter eller ISOVER ULTIMATE.

Anvendes flere lag isolering, er det til­strækkeligt, at de inderste lag er af ISOVER Industrimåtte eller ISOVER ULTIMATE.

De øvrige lag kan – når temperaturen i grænsefladen er under 250°C – udføres med et af de øvrige ISOVER produkter. Det vil i de enkelte tilfælde være nødvendigt at beregne temperaturforløbet gennem isoleringen.

Ovne

Det er ikke muligt at give generelle oplysninger for udførelse af ovnisolering, da ovnes opbygning er meget forskellig. Til lukkede hulrum med temperaturer <600°C anvendes ISOVER Industriuld, der stoppes til en rumvægt på ca. 60 kg/m³.

Kedelunits og små centralvarmekedler

Moderne kedelunits er forbrugervenlige kedelløsninger, der er meget lydsvage og med meget små varmetab (tomgangs­tab). Disse fordele opnås ved en sammen­bygning af varmtvandsbeholder og kedel i et velisoleret, lyddæmpende kabinet.

Varmtvandsbeholder og kedel isoleres med ISOVER Lamelmåtte eller Indu­strimåtte, og isoleringen af kabinettet udføres med ISOVER GV Sort ved synlig isolering og med ISOVER Industriplade ved afdækket isolering.

Kontrol af isoleringen

Kan – ifølge DIF’s norm – foretages som:

1. Kontrol under arbejdets udførelse.
2. Måling af isoleringstykkelser eller udvendige dimensioner.

Kontrol under arbejdet

Det sikres, at der anvendes de foreskrev­ne materialer i de foreskrevne tykkelser og kvaliteter, og at arbejdet udføres korrekt.

Kontrol af tykkelse eller dimension

Rør og kanaler
Måling af isoleringstykkelser udføres med en sonde, men hvor den kan skade, f.eks. ved gennembrydning af en damp­spærre, måles udvendige dimensioner.

Der udvælges en målezone på 1 m, og her lægges 3 snit med mindst 0,4 m afstand.

Isoleringstykkelsen måles med en søger i 4 punkter jævnt fordelt i hvert snit. Ved måling af udvendige diametre måles i 2 positioner forskudt 45-90° for hinanden.

Middeltallet af målingerne bør mindst være den foreskrevne værdi, og enkelt­målinger bør ikke afvige mere end 15% fra middeltallet.

Beholdere
På cylindriske beholdere lægges 3 snit:

• Det ene skal skære begge endebunde i en diameter.
• De 2 andre skal være normalsnit i cylinderen med en afstand på mindst 0,4 m.

I hvert af de 3 snit måles tykkelsen i 4 punkter jævnt fordelt over snittet. Måle­punkterne bør have en afstand på mindst 0,3 m.

I beholdere af andre former lægges de tre snit, således at der opnås en rime­lig fordeling af målepunkterne. I lange beholdere bør der lægges mere end 2 normalsnit.

Middeltallet af målingerne bør mindst være den foreskrevne isoleringstykkelse, og enkeltmålinger bør ikke afvige mere end 15% fra middeltallet.

Fysiske størrelser og SI-enheder