Built-up tag – udvendig efterisolering
Bjælkespær – nybyggeri Indvendig efterisolering
Built-up taget er en ældre type træbaseret tagkonstruktion med lav hældning, dækket med to eller flere lag tagpap og i nogle tilfælde afsluttet med et lag flydende asfalt/tjære og et lag sten.
Hældningen er typisk mellem 1:100 og 1:40
Tilsvarende tag vil i dag blive opført som bjælkespærstag
Udvendig efterisolering
Udvendig efterisolering er en sikker metode til forbedring af både varme- og fugtforhold i tagkonstruktionen.
Ved udvendig efterisolering bibeholdes den eksisterende isolering mellem spær og den nye isolering udlægges direkte ovenpå den eksisterende tagdækning. Den gamle tagdækning kommer til at fungere som dampspærre.
Krav til isoleringstykkelse
Den nødvendige tykkelse på efterisoleringen bestemmes som forholdet mellem ny og eksisterende isolering, og er afhængig af fugtbelastningsklassen for det underliggende rum, se nedenstående tabel.
Fugtbelastningsklasse | Ny isolering / Eksisterende isolering |
1 | 1 / 1 |
2 | 1,5 / 1 |
3 | 3 / 1 |
4 | 4 / 1 – 8 / 1 ( beregnes) |
5 | Skal beregnes |
Derudover stiller gældende bygningsreglement krav til varmeisolering.
Etablering af fald
I konstruktioner, hvor der allerede er det nødvendige fald, efterisoleres der med plan isolering, såsom ISOVER Lameltag eller med en ISOVER TUP og ISOVER Taurus løsning.
I konstruktioner uden fald skal der etableres en effektiv afvanding af tagfladen. Dette gøres ved at lave fald på tagfladen, min. 1:40, svarende til 25 mm pr. meter.
Faldet etableres med ISOVER Tagunderlagskiler, suppleret med plane plader, så den ønskede u-værdi opnås.
Dampspærre
Den eksisterende tagdækning fungerer som dampspærre, og skal derfor være tæt. Det er derfor vigtigt at få udbedret eventuelle skader, få lukket huller efter udluftningshætter, få tætnet omkring gennembrydninger, ovenlys osv.
Hvis der er en dampspærre ved den eksisterende loftbeklædning, kan denne bibeholdes.
Lukning af ventilation
Ved udvendig efterisolering af et built-up tag ændres taget fra koldt til varmt, og ventilationen kan herved lukkes.
Inden den lukkes, skal man sikre sig at konstruktionen er tør.
Lukningen laves med isolering og afsluttes med en vindtæt afdækning.
Built-up tage med stenbelægning
Ved ældre built-up tage, der er belagt med sten, skal løse sten fjernes inden isoleringen foretages. For at undgå ujævnheder og luftlommer udlægges der først en blød isolering, som de resterende sten kan presses ind i. Herefter udlægges hård tagisolering.
Relaterede produkter
