Isolering af etageadskillelse
Efterisolering
Ved etageadskillelser er isoleringens hovedformål at fungere som brandadskillelse og lydisolere.
Eventuelle krav til varmeisoleringen af en etageadskillelse afhænger bl.a. af om der er gulvvarme i konstruktionen, og om der er temperaturforskel mellem de to rum, som konstruktionen adskiller.
Isoleringskrav kan ses i det gældende bygningsreglement.
Etageadskillelse i beton
Ved betondæk placeres isoleringen ovenpå dækket, enten mellem strøer eller som underlag for svømmende gulv.
Under betondækket kan der isoleres ved at lave et nedhængt loft med isolering bag loftbeklædningen, eller ved at montere et system som ISOVER Duo. Valget af løsning afhænger især af rummets funktion.
Hvis betonen er fugtig ved udlægning af fugtfølsomme gulvbelægninger, såsom trægulve, skal der udlægges en fugtspærre så man undgår fugtoptag fra dæk til gulv.
Etageadskillelse af træbjælkelag
Isoleringen placeres mellem træbjælkerne, eventuelt suppleret med en ISOVER Trinlydsplade over bjælkerne som underlag for et svømmende gulv.
Dampspærre
For etageadskillelser med ens temperatur- og fugtforhold på begge sider, er en dampspærre ikke nødvendig, da der ikke vil opstå en damptryksforskel der kan drive fugten ind i konstruktionen.
For etageadskillelser under badeværelser og vådrum gælder andre særskilte regler.
Krav til akustik og brand samt eksempler på konstruktioner der opfylder disse krav kan findes i vores ”Anvisning i brand- og lydisolering”.
Relaterede produkter
