Danmarks første mineraluldsproducent grundlagt i 1935
Da man den 10. oktober 1935 grundlagde Dansk Glasuldsfabrik i Kastrup, havde ingen forestillet sig, hvilken betydning isoleringsmaterialer senere skulle få. Derfor lagde man ud med en uhyre beskeden produktion på ét ton dagligt - primært på grundlag af returglas og glasrester fra andre produktioner. Med en 100-dobling af den daglige produktion i 1995 er der forlængst kompenseret for den lidt forsigtige start for 80 år siden.
Samtidig er ISOVER i dag en af de mest miljøforsvarlige producenter af mineraluld i verden.
1988 – Bliver medlem af Saint-Gobain gruppen
2000 – Produktet ændrer navn fra Glasuld til ISOVER
2000 – Virksomheden ændrer navn til Saint-Gobain Isover a/s
2002 – Regionen ISOVER Scandinavia grundlægges
Candyfloss-metoden
Det var tyskeren Hager, der lagde navn til den proces, hvormed man skabte det første glasuld til isoleringsbrug. Først smeltede man returglas i en digel, hvorefter den smeltede glasmasse i en tynd stråle løb ned på en slyngskive, der slyngede glasmassen ud i fine tråde - næsten ligesom candyfloss i Tivoli.
I et lille nærliggende skur ved fabrikken i Kastrup havde man indrettet en systue, hvor man pr. håndkraft indsyede det lidt flyvske materiale i nogle måtter. Måtternes tykkelse svingede fra 0 mm til 30 mm, og der var dermed langt til de standardtykkelser, vi kender i dag.
Isolering på tværs af grænser
På nogenlunde samme tid grundlagdes også glasuldsfabrikation efter Hager-metoden i Norge, Sverige og Finland. Det gav mulighed for erfaringsudveksling mellem de forskellige lande. Og efter 2. Verdenskrig kom endnu flere til.Særlig stor betydning havde den franske virksomhed Saint-Gobain, som allerede på det tidspunkt var centrum for forskning inden for glasfibermaterialer, isolering og tekstiler.
Den stadig stigende interesse for det nye isoleringsprodukt gav en fordobling af produktionen på Kastrup-fabrikken år for år. I begyndelsen af 40'erne flyttede man til en større bygning, hvor der var plads til flere Hager-enheder. Og i 50'erne blev der opstillet endnu en Hager-enhed i Aalborg.
Teknologisk revolution i slutningen af 50'erne
I midten af 50'erne meddelte Saint-Gobain, at man efter mange års forskning var klar med en ny proces til afløsning for den efterhånden udlevede Hager-metode. Den nye fremstillingsmetode var baseret på en såkaldt TEL-proces, som Saint-Gobain havde prøvekørt på en mineraluldsfabrik i Schweiz.ISOVER i Danmark besluttede meget hurtigt at starte en prøveproduktion i Kastrup. Forsøgene faldt så heldigt ud, at man i løbet af måneder besluttede sig for at opføre et TEL-anlæg.
Markedets mest robuste mineraluld
Ud over, at der var tale om et langt bedre isoleringsprodukt, havde den nye Super-TEL-glasuld et par andre fordele, som også i dag er med til at fastholde mineraluld af glasulds forspring. For det første var mineraluld produceret med TEL-metoden ca. 10 gange lettere end den gamle Hager-metode. For det andet kunne det nye produkt komprimeres, hvilket giver store håndterings- og lagringsfordele. Og for det tredje var glasuld produceret med TEL-metoden langt mere robust end andre typer mineraluld og derfor mere modstandsdygtig over for den ofte hårdhændede behandling på byggepladserne. Disse fordele var med til at give ISOVER det største løft siden grundlæggelsen. Fra en markedsandel på 12% i slutningen af 50'erne lå den allerede i slutningen af 60'erne på lige under 50%.Vokseværk giver pladsproblemer
Desværre havde man også i slutningen af 50'erne totalt undervurderet den efterspørgsel, der viste sig at komme på ISOVERs isoleringsprodukter. Set i bakspejlet burde man nok allerede dengang have valgt at bygge en ny, større fabrik et helt andet sted - fremfor konstant at ombygge og udvide. I slutningen af 70'erne nåede fabrikken i Kastrup dog sit absolutte loft for produktionsudvidelse. Produktionsanlægget, der var sammenstykket af maskiner og bygninger fra et halvt århundredes mangeartede krav til produktionen, var heller ikke længere tidssvarende. Hverken hvad effektivitet eller støj og møg angik. Samtidig oplevede man i disse år en aktivitetsforskydning fra hovedstadsområdet mod vest til Jylland.Resultatet af denne udvikling førte til trinvis nedlæggelse af fabrikken i Kastrup og grundlæggelse af en moderne og mere miljøforsvarlig virksomhed i Vamdrup.