
Hvis din kælder ikke er ordentlig isoleret, kan varmen slippe ud gennem gulvet og væggene. Hvis etageadskillelsen heller ikke er ordentlig isoleret, kan det medføre koldt træk op i stueetagen.
Der er to løsninger man kan vælge, afhængigt af budget.
- Efterisolér etageadskillelsen og lad være med at varme kælderen op. Denne løsning er relativt nem at udføre, og er også den billigste.
- Efterisolér kælderen, for at holde den varm og tør. Man kan enten efterisolere udvendigt eller indvendigt.
Vær opmærksom på:
- Det anbefales, at få en bygningssagkyndig til at vurdere, om der er problemer med fugt i din kælder, før du isolerer.
- Hvis du vælger at isolere kælderen udefra, skal der graves ud til omfangsdræn. Professionelle håndværkere anbefales til at udføre dette, for at undgå alvorlige skader på dit hus. Indvendig efterisolering kan man selv udføre.
- Ved efterisolering af etageadskillelsen skal du sørge for, at den opfylder brandkravene i bygningsreglementet. ISOVER isolering er godkendt i den bedste brandklasse, A1, og kan indgå som en del af en brandsikker konstruktion.