Måske.
Indtil 2009 var det almindeligt anerkendt, at en lufttæt loftbeklædning, f.eks. et pudset loft uden huller og revner, eller spartlede gipsplader, var tilstrækkelig i almindelige boliger og lignende bygninger.

Så blev der strammet op, på baggrund af en række dårlige sager.
I dag kan man kun undlade dampspærre, hvis loftbeklædningen nedenunder er lufttæt og man har maks. 150 mm isolering på loftet.

Men de fleste, der får efterisoleret loftet, ønsker sig et meget tykkere lag. 300 – 450 mm isolering er helt almindeligt.

Og det er rigtigt besværligt at montere dampspærre på et eksisterende loft. Især fordi man også skal sikre sig, at den bliver lufttæt.

Så er det nu også er nødvendigt med dampspærre?  Der er jo lavet rigtigt mange efterisoleringsopgaver uden dampspærre, hvor det ikke er gået galt.

Derfor har en række organisationer og virksomheder, bl.a. ISOVER samlet midler til at få lavet en grundig undersøgelse. Det er Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), der foretager undersøgelsen.

Vi kan forvente at der er et resultat af undersøgelsen i slutningen af 2017

Indtil da gælder SBI’s anvisning:
”Der skal være dampspærre ved efterisolering af lofter. Eneste undtagelse er der, hvor der en lufttæt loftbeklædning og hvor der isoleres med maks. 150 mm”

Du kan læse om undersøgelsen her:
http://www.sbi.dk/byggeteknik/bygningsforbedringer/behov-for-dampspaerre-i-lofter-dalo
 
Tilbage til ofte stillede spørgsmål