
Høj isoleringsevne giver smallere konstruktioner - uden at give afkald på lyd og brandmodstand
Kravene til at reducere energiforbruget og øge komforten i boligen bliver fortsat større.
Det betyder, at du enten skal bygge tykkere mure eller anvende isolering med en lavere lambda-værdi for at opnå den samme U-værdi. Kravene til konstruktionernes brandmodstand og indendørs lyddæmpning opfyldes naturligvis fortsat. ISOVER glasuld bidrager til at disse krav opfyldes optimalt, så vægge eller mure ikke behøver blive tykkere end nødvendigt. U-værdien beskriver den samlede varmegennemstrømning gennem din konstruktion.
Hvis du bibeholder U-værdien for en given konstruktion men benytter en lavere lambda-værdi, vinder du enten kvadratmeter til bygningen eller mindsker bruttoarealet.
Fordelene ved smallere vægge er kort sagt:
- Flere kvadratmeter
- Smallere inddækninger, der giver et bedre dagslys
- Brand- og lydegenskaber er upåvirket
- Større arkitektonisk frihed