Kort fortalt skal dampspærren stoppe vanddampen, inden den kommer ud i den kolde del af konstruktionen, hvor den kondenserer og kan skade bygningen.

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft kan. Så når den varme luft køles ned, bliver noget af den vanddamp, den bærer i sig, til vanddråber. Vi kender det fra dugperler på en kold overflade.

En bygningsdel, væg eller loft, er varm på den side, der vender ind mod rummene, og koldere på den udvendige overflade.

Når vanddamp siver ud gennem bygningsdelen, bliver den kølet af undervejs. Når den bliver tilstrækkeligt kold, dannes der vanddråber, som sætter sig på materialerne. Det kaldes dugpunktet.

I gamle dage, da man ikke havde isolering i husene, blev ydervægge og tag varmet op indefra, så dugpunktet var helt ude i de yderste lag, hvor fugten ikke kunne skade konstruktionen.

I en velisoleret bygning, er dugpunktet for indeluften længere inde i konstruktionen. På nogle tider af året, endda et stykke inde i isoleringslaget.

Derfor indbygger vi en dampspærre, der kan stoppe vanddampen, inden den kommer ud i den kolde del, hvor den kan gøre skade. 
Tilbage til ofte stillede spørgsmål