ISOVER skifter varenumre – fremadrettet kun et varenummer per artikel
I dag har ISOVER produkter to varenumre samt DB-numre til samme artikel afhængigt af, om det bliver bestilt som en løs enhed eller på palle.
For at gøre det nemmere for dig som kunde, har vi valgt at gå over til ét varenummer per artikel, lige meget om der er tale om en løs enhed eller en palle.
Varenumrene for en løs enhed og en palle bliver slået sammen til ét nyt varenummer, der får endelsen xxxxxxxx03.
DB-nummeret for de løse enheder bibeholdes, men DB-nummeret for paller forsvinder.
Overgangen i praksis
For at gøre overgangen fra to til ét varenummer så nem for dig som muligt, vil vi i en overgangsperiode angive både de eksisterende varenumre samt de nye varenumre på etiketterne.
Dermed vil du også kunne identificere de artikler, der produceres inden den 31. december 2016, men først leveres fra lager efter den 1. januar 2017.
Skæringsdatoen er 1. januar 2017, og på de produkter, der bliver produceret fra 1. januar 2017, fremgår kun de nye varenumre.