
Løs isolering - også kaldet løsfyldsisolering - er en af de mest udbredte måder at efterisolere i en hulmur og en rigtig god løsning på et uudnyttet loft, da det er både tidsbesparende og billigt.
En efterisolering af hulmur, etageadskillelse eller loft med løsuld af glas er ofte klaret på 1 arbejdsdag.
Når du isolerer med ISOVER InsulSafe får du et lunt og behageligt hjem. Du vil hurtigt se besparelsen på varmeregningen, og udgiften er tjent ind efter 2-3 år.
Få del i renoveringsmillionerne med den nye tilskudsordning fra oktober 2020
Regeringens målsætning er klar: Tusindvis af danske boliger skal energioptimeres, og for at skubbe udviklingen i gang, er der afsat millioner af tilskudskroner over de næste par år. Pengene fordeles efter først-til-mølle og ordningen løber frem til 2026.
Du kan søge om tilskud til forbedring af din klimaskærm af helårsbeboelse, som omfatter efterisolering af loft og facade.
En ekstra isolering af loftet kan give en årlig besparelse på varmeregningen på flere tusind kroner. Prøv sparberegneren, og find ud af, hvor mange penge du kan spare ved at efterisolere lofte. Det er nemt, og tager kun 2 minutter. Anvend beregneren på isover.dk/spareberegner, vælg husets konstruktion, og du er i gang.
Ansøg, før du efterisolerer
Som det første skal du ansøge om tilskud. Når du har modtaget tilsagn om tilskud, kan du kontakte en Autoriseret ISOVER Indblæser.
Få styr på dit energimærke
For at kunne søge skal boligen have et gyldigt energimærke. Et energimærke er typisk gyldig i 2 år. Hvis din bolig ikke har et gyldigt energimærke, er det også muligt at søge om tilskud til energimærket.
Beregn dit tilskud til loftsisolering
På energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk kan du beregne, hvor meget tilskud du kan få til efterisolering af loftet.
Efterisolering af hulmur er ikke del af den nye tilskudsordning, men du kan fortsat benytte håndværkerfradraget med en fradrags værdi på 26 procent.
Derfor skal du vælge ISOVER InsulSafe til efterisolering
- Ingen sundhedsskadelige stoffer: ISOVER InsulSafe anvendes til miljømærkede huse, fordi det ikke indeholder tilsætningsstoffer som brandhæmmere og skimmelmidler.
- Løsulden er miljøvenligt glasuld, fremstillet af op til 85% genbrugsglas.
- Dit bedste valg i tilfælde af brand: Glasuld er ubrændbart uden at være tilsat sundhedsskadelige brandhæmmere. Derfor ligger ISOVER InsulSafe i brandklasse A1 – den bedste klasse efter europæisk standard for byggematerialer.
- En sikker og langtidsholdbar løsning: ISOVER InsulSafe er vandafvisende og optager ikke fugt. Strukturen i glasulden gør, at løsulden på loftet bliver liggende der, hvor det bliver udblæst. I hulmuren står det fast og synker ikke. Løsulden holder isoleringsevnen over tid.
Få en faglig vurdering af en Autoriseret ISOVER Indblæser tæt på dig via linket til højre, eller klik herunder for at få et tilbud. Så er du godt på vej til et lunt hjem.
Vælg en Autoriseret ISOVER Indblæser

Hvert år bliver autorisationen fornyet med en efteruddannelse, som blandt andet indeholder information om ændringer i byggelovgivningen og tekniske bestemmelser.
ISOVER foretager løbende stikprøvekontrol af et antal tilfældigt udvalgte boliger, hvor der er udført indblæsning af en Autoriseret ISOVER Indblæser. Kontrollen udføres af 3. part. På den måde sikrer ISOVER, at arbejdet udføres korrekt. Det er din tryghed.