Nybyggeri Indvendig efterisolering
I ældre bygninger er kælderydervægge typisk opført i beton eller som massiv teglvæg.
En udvendig efterisolering er fugtteknisk den bedste løsning, idet man forhindrer fugt udefra i at komme ind i konstruktionen. Desuden opnås en øget fordampning fra indersiden, idet væggens bliver varmere.
Den del af kælderydervæggen der ligger over jorden, efterisoleres som almindelig tung ydervæg, mens den del af væggen der ligger under jorden efterisoleres ved følgende fremgangsmåde:
Fremgangsmåde
Hvis der er problemer med opstigende grundfugt, se SBi-anvisning 240 ”Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger” , 1. udg. 2012
I ældre bygninger er kælderydervægge typisk opført i beton eller som massiv teglvæg.
En udvendig efterisolering er fugtteknisk den bedste løsning, idet man forhindrer fugt udefra i at komme ind i konstruktionen. Desuden opnås en øget fordampning fra indersiden, idet væggens bliver varmere.
Den del af kælderydervæggen der ligger over jorden, efterisoleres som almindelig tung ydervæg, mens den del af væggen der ligger under jorden efterisoleres ved følgende fremgangsmåde:
Fremgangsmåde
- Kælderydervæggen fritlægges.
- Skader og huller i væggen udbedres med en egnet mørtel.
- Udvendigt overfladebehandles væggen med et vandstandsende materiale, eksempelvis puds eller asfaltering.
- Der monteres isolering på væggen. Der kan anvendes polystyren med drænriller og geotekstil. Alternativt isoleres med Leca® letklinker.
- Isoleringen skal afdækkes i toppen, så vand ikke kan trænge ned bag isoleringen. Der skal også laves en inddækning mellem fundament og kælderydervæg.
- Der etableres omfangsdræn.
- Udgravningen tildækkes med drænende materiale, eks. grus, sand eller coated letklinker.
Hvis der er problemer med opstigende grundfugt, se SBi-anvisning 240 ”Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger” , 1. udg. 2012