Fastlæg placeringen af det lufttætte lag
Før byggestart er det vigtigt at vurdere, om hele huset skal være én tæthedszone, eller om hver etage eller hvert enkelt rum skal udgøre en zone for sig.Man må også gøre sig klart, at hvis skillevæggene skal være bærende, må der udlægges folie oven på dem inden spærmontage. Omvendt - hvis de ikke skal bære - kan man blot trække folien hen over dem senere.
Ved fundamentet er både lufttæthed og radonsikring vigtig. Oftest løses radonsikringen traditionelt med tagpap - dog med den forskel, at der er længere fra betonpladen hen over isoleringen, mens lufttætheden oftest sikres ved at samle folierne under gulvbelægningen med folien i væggen. Det kan være ved at tape eller klemme samlingerne over en fuge. Ud for døre og vinduer til gulv er det nødvendigt med et bredere stykke pap.
I de lette konstruktioner løber lufttætheden oftest selvstændigt i sit eget niveau hele vejen rundt indvendigt i bygningen, oftest som en påforing, hvor folierne enten er tapet sammen eller klemt sammen med fugemasse. Dette giver mulighed for at udnytte påforingen til installationerne. Ved massivtræskasserne danner selve ydersiden af kassen det lufttætte lag i form af OSB plader, der er tapet sammen. Ved montage på terrændækket sikres tætheden ved at påsvejse tagpappen sammen med tagpappen på terrændækket.
For det tunge byggeri er der tale om pudsede tætte bagvægge, hvor lufttætheden sikres ved at opmure med fyldte fuger og klemme dampspærren ned på bagvæggen med fuge og rem eller ind til bagvæggen med fuge og en regel.
Rundt om alle gennembrydninger skæres folien præcist af, så det er nemmere at tape ordentligt. De enkelte baners samlinger under loftet fuges og tapes.
Ved vinduerne er det vigtigste at sikre, at der ikke opstår små huller, når alle de mange lag folie forsøges samlet. Dette sikres nemmest ved meget omhyggeligt skærearbejde og planlægning. Igen kræver det tunge byggeri lidt mere planlægning for hvordan lysningen afsluttes, fordi mur- og betonfalse nærmest er udelukket på grund af kuldebroen.
Installationernes vej ind i huset går oftest gennem gulvet. Her er isolering og støbningen omkring rørene uhyre vigtig for, at der ikke opstår utætheder (luftkanaler) i konstruktionen. Her findes fejlkilden oftest, når der testes med BlowerDoor-testen i byggeforløbet.
Rør, der kommer ind fra kulden skal lufttætnes ved gennembrydningen af det lufttætte lag og isoleres, så kondens undgås.
Vælges loftet at være en del af det opvarmede areal kan ventilationskanaler uhindret føres rundt her – men loftrummets volumen tæller så ligeledes med i energiregnskabet.
Ved at udnytte nedsænkede lofter eller påbyggede vægge kan ventilationsrørene nemt føres rundt i huset. Ligesom de kan gemmes i skabe eller i centralt placerede teknikrum. Vælger man at nedsænke loftet mere end 22 mm, skal der isoleres af brandhensyn.
Er det nødvendigt at gennembryde lufttæthedslaget, kræves der modhold til ventilationskanalerne for at kunne tape disse optimalt. I tunge byggerier kan kabler og ventilation indstøbes i elementerne.
Alle gennembrydninger af kabler og lignende skal tætnes omhyggeligt. Spots skal monteres i en kasse, der enten kan placeres i installationslaget eller effektivt tapes sammen med lufttæthedslaget.
Udvendige installationer skal ligeledes gennemtænkes, da kablet ofte kommer fra den varme side og dermed bryder det lufttætte lag.
Knudepunktsdetaljer
Se mere i Bogen om KOMFORT HUSENE fra s. 204.
Læs bl.a. om:
- Lufttæthedens indflydelse på rumvarmebehovet
- Projektkrav til lufttæthed
- Omregning
- Trykprøvning med gode resultater
- Design detaljerne
- Lufttæthed - udførelse