Orienter huset mod syd

Undgå skygge
Ligger grunden i en dal med ringe sol eller i et beplantet område uden tilgang til solen, kan det være overordentligt svært at få energiberegningen til at gå op. Ved typehuse og andre tilfælde, hvor man i designfasen ikke kender placeringen på grunden, bør vinduesarealerne fordeles mere jævnt, så følsomheden overfor ændring i orienteringen nedsættes. Der kan med fordel designes med højtsiddende vinduespartier, så skygge fra nabogrunden får mindre effekt, og klimaskærm og installation bør dimensioneres til ”worst case”.
Tjek lokalplanen
Energieffektivt byggeri kræver, at lokalplanlægningen giver mulighed for at placere de enkelte huse, så de ikke skygger for hinanden, og at alle husene kan drejes på grunden, så solen kan skinne på dem alle. Hvis grunden skråner mod nord, kræver det mere grundareal og bredere byggelinier, for at de enkelte huse kan placeres uden at skygge for hinanden, mens det kan være enklere på en sydvendt skråning. En solsimulering for huset eller den kommende lokalplan kan være en god indikator for, om der kommer så meget sol på facaden, som man regner med.
Skygge Forhindrer solvarmeindfald |
En udsat beliggenhed Giver varmetab på grund af vinden |
Nordvendte vinduer Giver et højere energiforbrug |
Erfaringer fra projektet
Projektet er gennemført på et areal, der allerede var byggemodnet, og hvor der var en lokalplan med ret stringente bebyggelsesregulerende bestemmelser; blandt andet et stramt byggefelt, naturligvis med den hensigt at forhindre naboer i at tage udsigten fra hinanden. Med den normale placering på grunden, hvor facaderne er parallelle med vejen, ville husene have skygget for hinanden i forhold til solindfald fra syd.
På et fællesmøde puslede vi husenes placering på plads, så alle kunne få sol fra syd. Det betød at vi måtte dreje nogle af husene i en skæv vinkel i forhold til vejen. Enkelte projekter måtte derefter ændre på bygningskroppens udformning for at kunne være på byggefeltet.
Orientering i forhold til solindfald har betydning for alle typer af lavenergibygninger, herunder for dagslyset i bygningen og for anvendelsen af udendørsarealer.

I Bogen om KOMFOR HUSENE kan du læse mere om placering på grunden fra side 146.
Du kan også læse om vinduernes orientering eller læse artiklen "Passivhuse stiller nye krav til udstykninger" på s. 148: