Som boligejer kan man fastlåse prisen på penge (renten), mens det er noget vanskeligere at fastlåse prisstigningen på energi over en 30-årig periode.
Man kan dog være sikker på, at jo mindre energiforbrug man har, desto bedre er ens ejendom værdisikret ved fremtidige stigninger i energipriserne. I Danmark er der kun begrænset tradition for, at en bygnings energiudgifter indgår i prisberegningen af bygningen - men det vil de i stigende grad gøre i fremtiden.
Hvis man i 2029 skal prissætte to huse bygget i 2009 - det ene hus et passivhus, det andet bygget efter Bygningsreglementet (BR06), så fremkommer der store forskelle i såvel energiforbrug som priserne på husene.
Som det fremgår af nedenstående, vil en gennemsnitligt stigning i energipriserne frem mod 2029 på 4 procent om året resultere i, at forskellen i de årlige energiomkostninger til et passivhus vil være knap 22.000 kr. lavere end et hus bygget efter Bygningsreglementet (BR06). En prisforskel i energiomkostninger på 21.900 kr. modsvarer i 2009-priser en belåningsværdi på mere end 325.000 kr.
En energibesparelse på eksempelvis 10.000 kr. om året modsvarer et kreditforeningslån uden afdragsfrihed (afhængig af låntype) på 188.000 til 240.000 kr. Hvis man vælger et lån med afdragsfrihed, modsvarer en energibesparelse et kreditforeningslån på 262.000 til 698.000 kr. En besparelse på de årlige varmeudgifter kan således i de fleste tilfælde finansiere merudgiften til at bygge fremtidssikret.
Ud fra en betragtning om, at energipriserne forventes at stige med eksempelvis 4 procent om året de kommende 20 år, er det en nem beslutning at bygge et passivhus frem for dagens standard.
Hvis man vælger at bygge et passivhus, må det forventes, at de markante forskelle i driftsomkostningerne vil afspejle sig i højere salgspriser i fremtiden. Alt afhængig af udviklingen i energipriserne kan boligens værdi om 20 år være fra 220.000 til 700.000 kr. højere (i 2009-priser), end det er tilfældet for en bolig bygget efter Bygningsreglementet (BR06).
Vi kan - heldigvis - konkludere, at hensyn til økonomien og miljøet i langt de fleste tilfælde går hånd i hånd, når det gælder boliger. Der vil naturligvis være undtagelser, hvor gevinsten ved at investere i energivenlige løsninger i boligen er minimal, eller at man skal betale nogle få hundrede kroner mere for at bo energi- og miljøvenligt. Med der kan generelt være meget at spare - samtidig med at komforten i boligen øges. Overordnet set er konklusionen helt klar: Investering i nye og mere energivenlige boliger kan betale sig som en langsigtet investering. Den største økonomiske gevinst får man, hvis man vælger at gennemtænke energibesparelser i hele boligen og bygger et passivhus.
Se mere i Bogen om KOMFORT HUSENE fra s. 240:
Man kan dog være sikker på, at jo mindre energiforbrug man har, desto bedre er ens ejendom værdisikret ved fremtidige stigninger i energipriserne. I Danmark er der kun begrænset tradition for, at en bygnings energiudgifter indgår i prisberegningen af bygningen - men det vil de i stigende grad gøre i fremtiden.
Hvis man i 2029 skal prissætte to huse bygget i 2009 - det ene hus et passivhus, det andet bygget efter Bygningsreglementet (BR06), så fremkommer der store forskelle i såvel energiforbrug som priserne på husene.
Som det fremgår af nedenstående, vil en gennemsnitligt stigning i energipriserne frem mod 2029 på 4 procent om året resultere i, at forskellen i de årlige energiomkostninger til et passivhus vil være knap 22.000 kr. lavere end et hus bygget efter Bygningsreglementet (BR06). En prisforskel i energiomkostninger på 21.900 kr. modsvarer i 2009-priser en belåningsværdi på mere end 325.000 kr.
En energibesparelse på eksempelvis 10.000 kr. om året modsvarer et kreditforeningslån uden afdragsfrihed (afhængig af låntype) på 188.000 til 240.000 kr. Hvis man vælger et lån med afdragsfrihed, modsvarer en energibesparelse et kreditforeningslån på 262.000 til 698.000 kr. En besparelse på de årlige varmeudgifter kan således i de fleste tilfælde finansiere merudgiften til at bygge fremtidssikret.
Ud fra en betragtning om, at energipriserne forventes at stige med eksempelvis 4 procent om året de kommende 20 år, er det en nem beslutning at bygge et passivhus frem for dagens standard.
Hvis man vælger at bygge et passivhus, må det forventes, at de markante forskelle i driftsomkostningerne vil afspejle sig i højere salgspriser i fremtiden. Alt afhængig af udviklingen i energipriserne kan boligens værdi om 20 år være fra 220.000 til 700.000 kr. højere (i 2009-priser), end det er tilfældet for en bolig bygget efter Bygningsreglementet (BR06).
Konklusionen er klar …
Vi kan - heldigvis - konkludere, at hensyn til økonomien og miljøet i langt de fleste tilfælde går hånd i hånd, når det gælder boliger. Der vil naturligvis være undtagelser, hvor gevinsten ved at investere i energivenlige løsninger i boligen er minimal, eller at man skal betale nogle få hundrede kroner mere for at bo energi- og miljøvenligt. Med der kan generelt være meget at spare - samtidig med at komforten i boligen øges. Overordnet set er konklusionen helt klar: Investering i nye og mere energivenlige boliger kan betale sig som en langsigtet investering. Den største økonomiske gevinst får man, hvis man vælger at gennemtænke energibesparelser i hele boligen og bygger et passivhus. Se mere i Bogen om KOMFORT HUSENE fra s. 240: