Prisen for energi har de seneste årtier været støt stigende. Det skyldes produktionsprisen, den globale efterspørgsel, udviklingen i energireserverne og politisk fastlagte energiafgifter.
Den gennemsnitlige elpris for en husholdningskunde med et årsforbrug på 4.000 kWh er i perioden 1999-2009 steget fra 137 øre/kWh til 209 øre/kWh - det er en stigning på mere end 4 procent om året. Tilbage i 1970 udgjorde moms og afgifter 12 øre/kWh, mens de i 2009 udgjorde 110 øre/kWh.
Kilde: Dansk elforsyning Statistik 2008
Siden begyndelsen af 2004 er olieprisen mere end femdoblet fra godt 30 dollar pr. tønde til over 150 dollar pr. tønde i 2008. Olien har dermed nået det højeste nominelle niveau nogensinde. Efterfølgende er olieprisen dog faldet markant, så den i 2009 ”kun” var cirka det dobbelte af, hvad den var i 2004.
Hovedårsagen til prisstigningen er væksten i den globale olieefterspørgsel, drevet primært af Kina og USA. Udviklingen i USA har overordnet været som ventet, mens efterspørgslen i Kina har været overraskende høj.
Der er ikke meget der tyder på, at energi- og miljødebatten bliver mindre i de kommende år, og det forventes ikke, at hverken energipriserne eller moms og afgifter reduceres. Sandsynligheden er nok større for politiske reguleringer, der forøger afgifterne på energi.
Se mere i Bogen om KOMFORT HUSENE fra s. 238:
Den gennemsnitlige elpris for en husholdningskunde med et årsforbrug på 4.000 kWh er i perioden 1999-2009 steget fra 137 øre/kWh til 209 øre/kWh - det er en stigning på mere end 4 procent om året. Tilbage i 1970 udgjorde moms og afgifter 12 øre/kWh, mens de i 2009 udgjorde 110 øre/kWh.
Kilde: Dansk elforsyning Statistik 2008
Siden begyndelsen af 2004 er olieprisen mere end femdoblet fra godt 30 dollar pr. tønde til over 150 dollar pr. tønde i 2008. Olien har dermed nået det højeste nominelle niveau nogensinde. Efterfølgende er olieprisen dog faldet markant, så den i 2009 ”kun” var cirka det dobbelte af, hvad den var i 2004.
Hovedårsagen til prisstigningen er væksten i den globale olieefterspørgsel, drevet primært af Kina og USA. Udviklingen i USA har overordnet været som ventet, mens efterspørgslen i Kina har været overraskende høj.
Der er ikke meget der tyder på, at energi- og miljødebatten bliver mindre i de kommende år, og det forventes ikke, at hverken energipriserne eller moms og afgifter reduceres. Sandsynligheden er nok større for politiske reguleringer, der forøger afgifterne på energi.
Se mere i Bogen om KOMFORT HUSENE fra s. 238: