Varmegenvinding på ventilationsluften vil altid indgå i opvarmningsstrategien, og i perioder af året - især forår og efterår - vil det være tilstrækkeligt til at opretholde rumtemperaturen. I den kolde periode vil der være behov for at tilføre rummene mere varme. Det kan principielt løses på tre måder:
- Luftbåret distribution
- Blanding af luftbåret og vandbåret distribution
- Vandbåret distribution
Luftbåret
Når indblæsningsluften har passeret VGV’en, tilføres den ekstra varme, inden den ledes ind i rummene. Rumvarmebehovet dækkes hele året udelukkende ved opvarmning med indblæsningsluft.
Denne løsning, kan kun bruges, hvis man ved design af bygningskroppen og klimaskærmen har opnået en varmelast på under 10 W/m2 både for den samlede bygning og for kritiske rum enkeltvis.
Ved varmelast på over 10 W/m2, vil opvarmning udelukkende med indblæsningsluft kunne medføre en forringelse af indeklimaet.
Løsningen kan udføres til en lavere pris end de øvrige to, da der ikke skal etableres en varmerørsinstallation. Styring og vedligehold bliver også enklere.
Blanding af luft- og vandbåret
Når indblæsningsluften har passeret VGV’en, tilføres den ekstra varme, inden den ledes ind i rummene. Rumvarmebehovet dækkes det meste året ved opvarmning med indblæsningsluft. I ekstra kolde perioder suppleres med et lille vandbåret system, for eksempel gulvvarme i udvalgte områder eller en enkelt radiator, håndklædetørrer eller lignende.
Denne løsning giver mulighed for komfortelementer som gulvvarme under klinkegulve, håndklædetørrer eller støvlevarmer.
Samtidig bevirker varmefladen, at indblæsningsluften altid har en temperatur tæt på rumtemperaturen. Det giver stor frihed med hensyn til placering af rumventilerne, for eksempel over opholdszoner, da der ikke opstår en kold luftstrøm.
Vandbåret
Indblæsningsluften går direkte fra VGV’en til rummene uden yderligere opvarmning. I ”fyringssæsonen” suppleres med et vandbåret system som for eksempel gulvvarme eller et antal radiatorer.
Denne løsning, giver mulighed for individuel temperaturregulering i rummene med en traditionel velkendt termostatregulering.
Det varme brugsvand kan genereres af en varmepumpe, der udnytter restvarmen fra VGV’en, af en varmepumpe tilsluttet en jordvarmekreds eller af en solfangerkreds.
En jordvarmekreds består af en glykolfyldt slange, en brine, der graves ned i grunden. Længden kan variere fra cirka 80 meter til flere hundrede meter afhængigt af, hvor stort et behov der skal dækkes.
OBS! Vær opmærksom på, at der kan være klausuler på matriklen eller bestemmelser i lokalplanen med forbud mod nedgravning af briner med glykol. For eksempel i områder med særlige drikkevandsinteresser. Er der mulighed for tilslutning til fjernvarme, kan det også bruges til at opvarme brugsvandet.
En traditionel kedel, for eksempel en naturgaskedel, kan i princippet også levere det varme vand, men er mest relevant i forbindelse med opgradering af en eksisterende bygning til lavenergi- eller passivhusstandard. I nybyggeri vil investeringen i en ny installation og eventuel tilslutningsafgift i de fleste tilfælde gøre løsningen økonomisk uinteressant.
Hvis der er valgt et vandbåret varmesystem med lav fremløbstemperatur, er det en fordel at have en mindre ekstra varmtvandsbeholder til det formål, da det er unødigt energiforbrug at opvarme vand til højere temperatur, end der er brug for. Lavtemperatursbeholderen kan også bruges som bufferbeholder, hvis der er behov for det. Det vil kræve en noget større beholder.
Se mere i Bogen om KOMFORT HUSENE fra s. 230: