Gode lysforhold
Godt dagslys i boligen har stor betydning for vores helbred og velbefindende. Rigeligt dagslys gør os i bedre humør, og så sparer det på elforbruget.
Et godt indeklima kræver gode lysforhold - både dagslys og direkte sollys. Ethvert rum kræver en vis mængde dagslys. Dagslyset i boligen er en vigtig del af indeklimaet og skal tilpasses beboernes behov og arbejdsopgaver, de enkelte rums funktion og naturligvis omgivelserne. Sollyset er nødvendigt for den passive opvarmning. Til gengæld må solen ikke varme huset så meget op, at det opstår overtemperaturer. Derfor er det vigtigt at tænke dagslys og sollys ind fra starten af, så der opnås et godt lys inde i huset, samtidig med at der etableres solafskærmning, så man ikke bliver blændet og overophedet indenfor. Det anbefales at lave en dynamisk simulering af det termiske indeklima for at være sikker på at de valgte tiltag er tilstrækkelige.

Mange forhold har indflydelse på lysindfaldet: Man tager udgangspunkt i det dagslys, som rammer bygningen og rummets åbninger mod det fri. Bygningens placering og orientering på grunden har derfor stor betydning. Store, skyggende træer eller andre bygninger i nærheden kan reducere dagslyset betragteligt. Ligesom bygningens form, vinduernes størrelse og rummenes dybde har afgørende indflydelse på, hvor stor en del af lysbehovet, der kan dækkes af dagslys. Det anbefales at lave simuleringer af dagslysforholdende for at være sikker på at dagslysbehovet er opfyldt.
Se mere om dagslys og lyskomfort i Bogen om KOMFORT HUSENE fra s. 220: