Flade varme tage - nybyggeri
Efterisolering
Konstruktionen
Et varmt tag er en tagkonstruktion med isolering placeret ovenpå den bærende konstruktion. Derfor er varmt tag fugt- og varmeteknisk en optimal løsning.
Der er ingen kuldebroer, som kan forringe isoleringsværdien, og ingen problemer med kondens, da den bærende konstruktion er placeret på den varme side af isoleringen.
Varmt tag er oftest udført som lavhældnings tag med fald på min. 1:40.
Konstruktionen opbygges på et bærende underlag af beton, stål eller træ.
Dampspærren skal være en bitumen baseret tagpap. Tagdækningen udføres med tagpap eller tagfolie.
Isolering og underste lag tagpap fastholdes ved mekanisk befæstigelse
Konstruktionsvarianter
Varmt tag kan opbygges med fald i den bærende konstruktion, eller i isoleringslaget.
Hvis tagfaldet er opbygget i den bærende konstruktion, anvendes plane isoleringsplader i forskellige tykkelser og antal lag, afhængig af den ønskede U- værdi.
Til dette formål anvendes ISOVER Robust Lamel, eller Robust TP.
Hvis tagfaldet skal opbygges i isoleringslaget anvendes ISOVER Robust Lamel, Robust Tagunderlagskiler, Robust TP eller Robust TFP.
Relaterede produkter
