Nybyggeri Udvendig efterisolering Hulmursisolering
Indvendig efterisolering
En indvendig efterisolering af ydervægge er fugtteknisk mere kompliceret end en udvendig efterisolering. Varmeteknisk har løsningen den ulempe, at der opstår kuldebroer udfor skillevægge og etagedæk. Derfor anbefaler vi udvendig efterisolering.
Dog kan der være forhold der gør, at det ikke er muligt at lave en udvendig efterisolering, og man må i så fald foretage en indvendig efterisolering.
Fremgangsmåde
Dampspærre skal være tæt
Dampspærren skal forhindre fugtig rumluft i at trænge ud i konstruktionen. Det er derfor vigtigt at dampspærren udføres omhyggeligt, så den slutter tæt mod tilstødende vægge, lofter, etageadskillelser, døre, vinduer m.m., og at den bliver ved med at være tæt. Desuden er det vigtigt at puds er fri for revner langs ydervæggen og i overgangen mellem loft og væg.
Maksimalt 100 mm isolering
Det frarådes at efterisolere med mere end 100 mm isolering, da dette giver en øget risiko for kondensdannelse på indersiden af den eksisterende ydervæg.
Over 100 mm kræver en fugtteknisk vurdering af konstruktionen.
Bjælkeender
Ved indvendig efterisolering af ældre byggeri med etageadskillelser af træbjælkelag er der risiko for nedbrydning af bjælkeender som følge af øget fugtindhold og lavere temperatur. Det er derfor vigtigt at dampspærren udføres korrekt og tæt, så mængden af fugt der når ud til bjælkeenderne reduceres.
Ud over risiko for fugt fra indeluften, skal bjælkeenderne også sikres mod indtrængende regnvand. Derfor skal facaden gennemgås og repareres for revner i puds eller ødelagte fuger.
Ved byggerier med gennemgående hulrum i ydermuren, vil det være en fordel at indblæse granulat i hulrummet. Dette vil øge temperaturen omkring bjælkeenderne.
Indvendig efterisolering
En indvendig efterisolering af ydervægge er fugtteknisk mere kompliceret end en udvendig efterisolering. Varmeteknisk har løsningen den ulempe, at der opstår kuldebroer udfor skillevægge og etagedæk. Derfor anbefaler vi udvendig efterisolering.
Dog kan der være forhold der gør, at det ikke er muligt at lave en udvendig efterisolering, og man må i så fald foretage en indvendig efterisolering.
Fremgangsmåde
- Eksisterende indvendige mur renses for maling, tapet og andre organiske materialer.
- Den udvendige mur skal være i god stand, derfor skal frostsprængninger, nedbrudte fuger, afskallet maling og puds m.m. repareres.
- Efterisoleringen laves som en forsatsvæg med træ- eller stålskelet, med et ubrudt lag isolering mellem eksisterende væg og den nye skeletvæg.
- Dampspærren monteres på indersiden mellem isolering og pladebeklædning, og der skal sikres at denne slutter tæt til tilstødende konstruktioner. For at sikre at skruer ikke laver store huller i dampspærren, kan der monteres 2 lag pladebeklædning.
- Der monteres en egnet pladebeklædning
Dampspærre skal være tæt
Dampspærren skal forhindre fugtig rumluft i at trænge ud i konstruktionen. Det er derfor vigtigt at dampspærren udføres omhyggeligt, så den slutter tæt mod tilstødende vægge, lofter, etageadskillelser, døre, vinduer m.m., og at den bliver ved med at være tæt. Desuden er det vigtigt at puds er fri for revner langs ydervæggen og i overgangen mellem loft og væg.
Maksimalt 100 mm isolering
Det frarådes at efterisolere med mere end 100 mm isolering, da dette giver en øget risiko for kondensdannelse på indersiden af den eksisterende ydervæg.
Over 100 mm kræver en fugtteknisk vurdering af konstruktionen.
Bjælkeender
Ved indvendig efterisolering af ældre byggeri med etageadskillelser af træbjælkelag er der risiko for nedbrydning af bjælkeender som følge af øget fugtindhold og lavere temperatur. Det er derfor vigtigt at dampspærren udføres korrekt og tæt, så mængden af fugt der når ud til bjælkeenderne reduceres.
Ud over risiko for fugt fra indeluften, skal bjælkeenderne også sikres mod indtrængende regnvand. Derfor skal facaden gennemgås og repareres for revner i puds eller ødelagte fuger.
Ved byggerier med gennemgående hulrum i ydermuren, vil det være en fordel at indblæse granulat i hulrummet. Dette vil øge temperaturen omkring bjælkeenderne.