Gå til hovedindhold
ISOVER Danmark - bæredygtig isolering, bedre løsninger. Find den helt rigtige isoleringsløsning her.
  • MitISOVER
Søg efter...
  • Produkter
    • Vælg produkt efter konstruktion
      • Loft & tag
      • Fladt varmt tag
      • Ydervæg & Skillevæg
      • Dæk
      • Facade
      • Rør
      • Ventilationskanaler
      • Stålkonstruktioner
      • Kedler & Tanke
      • Marine & Offshore
    • Vælg produkt efter type
      • Bygningsisolering
      • Teknisk isolering
      • Tagisolering
      • Facadeisolering
      • Løsuld
      • Dampspærre
      • Marine & Offshore
    • Se alle produkter
    • Ofte stillede spørgsmål
    • Fordele ved ISOVER produkter
  • Isoleringsguiden
  • Projektering
    • Beregningsværktøjer
      • ISOVER IsoDim
      • ISOVER Energiberegner
      • ISOVER FireProtect Calc
      • ISOVER Lambdakonverter
      • Spareberegner
    • Bygningsteori
      • Brand og lyd
      • Dampspærre
      • Fugt
      • Lufttæthed
      • Varme
    • Lovgivning
    • Beskrivelsestekster
    • BIM
    • U-værditabel
    • Bevaringsværdige bygninger
    • Kontakt os
    • Byggeoptimering
    • LCAbyg
  • Dokumentation
    • BIM-objekter
    • Beskrivelsestekster
    • Brochurer
    • Detaljetegninger
    • DGNB Dokumentationspakker
    • EC-certifikater
    • EPD-certifikater
    • LCAbyg-filer
    • Leverandørbrugsanvisning
    • Produktblade
    • Produktoversigter
    • U-værditabel
    • Ydeevnedeklaration (DoP)
    • Alle dokumenter
  • Om os
    • Bæredygtighed
      • Bæredygtigt byggeri
      • EPD - Miljøvaredeklaration
      • LCAbyg
      • Ny generation glasuld
      • Vi støtter
      • DGNB Dokumentationspakker
    • Saint-Gobain ISOVER
      • Historien om ISOVER
      • Adfærd og handling
      • Saint-Gobain selskaber i Danmark
      • Saint-Gobain koncernen
    • Miljø
      • Miljøpolitik
      • Kvalitet hos ISOVER
      • Energipolitik
      • Genanvendelse
      • Arbejdsmiljø
      • Sundhed hos ISOVER
    • Referenceprojekter
      • Forfatterhuset
      • Green Solution House
      • Naturcenter Hindsgavl
      • ISOVER Plus System: Projekter
      • ISOVER Facadekoncept: Projekter
      • Borgerservice Kolding
      • ISOVER WeatherProof Facade System
      • ODEON
      • Projektet KOMFORT HUSENE
    • Job hos ISOVER
      • Kontakt HR-afdelingen
      • Karriere og udvikling
      • Mennesker og værdier
      • Fordele som medarbejder
    • Nyheder
      • Pressekontakt
    • Bevaringsværdige bygninger
  • Kontakt
  1. Hjem
  2. Projektering
  3. Bygningsteori
  4. Varme

Varme

 

Varmeoverføring


Varme kan overføres på 3 forskellige måder:

Varmeledning

I faste ugennemsigtige materialer, f.eks. metaller, overføres varme gennem ledning. Selv væsker og gasser leder varme, men her spiller andre overføringsegenskaber også en stor rolle. Til sammenligning kan nævnes, at aluminium leder varme 10.000 gange bedre end stille-stående luft.

Varmestråling

Varmestråling (infrarød stråling) forekommer i gennemsigtige væsker og gasser samt nogle gennemskinnelige materialer. 

Konvektion

Der findes to typer af konvektion – egenkonvektion og påtvungen konvektion.

Egenkonvektion kan opstå i gasser og væsker, når disse udsættes for temperaturforskelle. Eftersom kold gas har en højere densitet end en varm, synker den ved tyngdekraftens hjælp ned, samtidig med, at den varme gas stiger op. Dette giver en vis omrøring, som overfører varme.

Ved påtvungen konvektion sker omrøringen ved ydre påvirkninger, som f.eks. vind eller ventilation.

   

Bygningskonstruktioner Teori Varme 1
Bygningskonstruktioner Teori Varme 2
Bygningskonstruktioner Teori Varme 3
Bygningskonstruktioner Teori Varme 4
 

Varmeledningsevne, λ

Varmeledningsevnen er en materiale-egenskab, og den betegnes med det græske bogstav, λ (lambda).

Enheden for varmeledningsevne er W/m°C eller W/mK. Værdierne bliver de samme med begge enheder, eftersom det er et spørgsmål om temperatur-differens og Δ1°C=Δ1K. (Kelvin). Jo lavere λ-værdi, jo bedre isoleringsevne.

Når et stykke glasuld med tykkelsen d udsættes for en temperaturforskel (T1 - T2), går en varmestrøm med varmestrømstætheden q igennem materialet. 

Når varmestrømmen bliver stabil, er varmeledningsevnen, λ, den materialeegenskab, som sammenfatter disse. 
 

m   Enheder:  
q = λ x T1 - T2) : d   q = W/m2
λ = d x q : (T1 - T2)   (T1 - T2) = ºC eller Kc
    d = m, meter
 

 

Varmeisoleringsmateriale

 

De fleste isoleringsmaterialer består af porøse materialer, i hvilke man kan have mange typer varmetransport.

Isoleringsmaterialets samlede varmeledningsevne kan derfor skrives som summen af flere dele.

λisolering = λlm + λlg + λs + λk

Hvor:

λlm   = ledning i det faste materiale (glas, sten, plast etc.)
λlg    = ledning i gassen i porrerne
λs    = varmestrålingen
λk    = egenkonvektion i isoleringen.

Et isoleringsmateriale skal selvfølgelig have så lav en varmeledningsevne som muligt. Det gælder derfor om at få så lave værdier på de enkelte dele som muligt. 
 
Bygningskonstruktioner Teori Varme 5.1

 


I de fleste isoleringsmaterialer findes der ingen egenkonvektion, dvs. λk=0.

Hvis man forsøger at mindske varmeledningen i selve råmaterialet ved at lave en meget porøs isolering, øger man varmeoverføringen på grund af stråling.

Hvis man derimod laver et meget kompakt materiale for at mindske varmestrålingen, øges ledningen i selve materialet.

Porøsiteten i de fleste isoleringsmaterialer er høj, ca. 95% volumenprocent. Dette gør, at bidraget fra varmeledning i det faste materiale og dermed mængden af dette kun spiller en mindre rolle.
 

 

For isolering til bygningsformål måles varmeledningsevnen ved en middeltemperatur på 10ºC.   Varmeledningsevnen stiger med stigende temperatur, idet varmestrålingen er temperaturafhængig.
     
Bygningskonstruktioner Teori Varme 5.2

Varmeledningsevnen for et isoleringsmateriale beror på densiteten og temperaturen. Diagrammet viser varmeledningsevnen for et stykke glasuld ved en middeltemperatur på 10ºC.
 
Bygningskonstruktioner Teori Varme 5.3

Varmeledningsevnen for et isoleringsmateriale afhænger af materialets middeltemperatur. Diagrammet viser varmeledningsevnen for ISOVER Tankisolering.

 

 

λdeklareret og λDesign

λdeklareret fastsættes af fabrikanten og kontrolleres af uvildig 3. part akkrediteret institut f.eks. BVQI.

λdeklareret måles ved middeltemperaturen 10°C og betegnes også λ10.

λ10 er basisvarmeledningsevnen målt i laboratorietilstand ved en middeltemperatur på 10°C.

Til praktiske beregninger anvendes λDesign, som beregnes som λdeklareret ganget med en faktor, Fm, der korrigerer for fugtindholdet i materialet.
 

 

Isolans, R
Isolansen betegnes med R og beskriver, hvor godt et materialelag eller en bygningsdel isolerer. Med bygningsdel menes et tag, et gulv eller en væg.

Enheden er: m2 °C/W eller m2 K/W. - Jo større isolans, desto bedre isoleringsevne.


Materialelag
For et homogent materialelag med tykkelsen d defineres isolansen:

R = d:λ

Man kan få en stor isolans ved enten at have en stor tykkelse eller et lag med en lav varmeledningsevne.
 
Bygningskonstruktioner Teori Varme 6.1
 

Overgangsisolans
Selve luftlaget på inder- og ydersiden af en bygningsdel er isolerende. Denne varmemodstand kaldes overgangsisolans. Den ydre overgangsisolans betegnes Rse
og den indre med Rsi. Størrelsen på disse overgangsisolanser bygger bl.a. på strålings- og vindforholdene. DS 418 angiver følgende værdier, som kan anvendes i de fleste tilfælde:


Indre overgangsisolans
Rsi     = 0,10 m2 K/W – for opadrettet varmestrøm
          = 0,13 m2 K/W – for vandret varmestrøm
          = 0,17 m2 K/W – for nedad-rettet varmestrøm


Ydre overgangsisolans
Rse     =0,04 m2 K/W 


Isolansen, R, for en hel bygningsdel
DS 418 angiver, hvordan man beregner isolansen for en bygningsdel, eksempelvis en væg eller et tag. Hvis bygningsdelen består af homogene lag, kan den totale isolans Rm beregnes med formlen:

Rm=Rsi + R1 + R2 + R3 + … + Rn + Rse

hvor R1 , R2 , R3 …, Rn er de homogene materialelags isolans.


Transmissionskoefficient, U
Transmissionskoefficienten angiver, hvor godt en bygningsdel isolerer. Den betegnes med bogstavet U og har enheden W/m2 °C eller W/m2 K. Jo lavere U-værdi, jo bedre isolerer bygningsdelen.

Transmissionskoefficienten, U, defineres som:

U= (1:Rm) + ΔU

ΔU er et tillæg der korrigerer for
- sprækker og spalter i isoleringen
- bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser
- nedbør på omvendt tag


Definition
En konstruktions transmissionskoefficient, U-værdi, udtrykker den energimængde, der pr. sekund strømmer gennem 1 m2 af konstruktionen, ved en temperaturforskel på 1°C.

   
Bygningskonstruktioner Teori Varme 6.2

 
Bygningskonstruktioner Teori Varme 6.3

 
Bygningskonstruktioner Teori Varme 6.4

 
  • © 2021
  • Saint-Gobain
  • ISOVER.com
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
  • Vilkår
  • FAQ
  • Kontakt
Saint Gobain Logo
Back to Top